Hej.

Min kæreste og mig har set hinanden i ca. 2.5 år. For noget tid siden lagde vi mærke til, at der ikke sker noget, når vi ikke bruger prævention. Vi er også blevet undersøgt på fertilitetsklinik, hvor de ikke kunne finde en grund til det. Alligevel er der i de 2.5 år aldrig sket noget og vi regnende derfor ikke med, at vi kan få børn uden hjælp, og at vi en dag, hvor vi bliver klar ville få fertilitetsbehandling.

For ikke engang 3 uger siden sagde jeg mit sikker og godt betalt job op, da jeg hadede selve jobbet, og at jeg skulle pendle langt og køre op til 500km om dagen. Jeg fik rygsmerter og angst og er sygemeldt pt., og valgte derfor, at jeg gør noget godt for mig og siger op, selvom jeg ikke kan få dagpenge før om 5 måneder, da jeg meldte mig ind for sent.

Det ,der skulle blive frihed og ro, blev ødelagt, da jeg få dage efter min opsigelse finder ud af jeg er gravid. Nu hvor det overhovedet ikke passer. Jeg var den der tjener godt, mens min kæreste stadig er under uddannelse med dårlig elevløn de næste 14 måneder.

Jeg troede altid at jeg vil have børn og var ked af det at jeg måske aldrig kan få nogen, mens alle mine bedste venner har fået eller skal få barn til næste år. MEN Jeg har kun dårlige følelser. siden jeg tog testen for 1 1/2 uger siden.

Jeg har kvalme og er træt/udmattet og kan slet ikke være i mig selv – og det allerede nu hvor jeg er sygemeldt fra det job jeg har sagt op og ikke skal arbejde. Jeg ved ikk hvordan jeg skulle finde/starte nyt job fra næste måned eller hurtigst muligt efter, da jeg allerede uden job synes det er alt for hårdt at være gravid.

Jeg er så deprimeret og hader den her følelse af at være syg konstant, at jeg overvejer abort rigtig meget. Min kæreste anerkender at situationen er svært, men glæder sig rigtig meget og bliver ked af det over mine mørke tanker. Jeg ønsker mig lidt at miste barnet, så jeg ikke skal vælge og fordi jeg er absurd bange for at tage de der abort piller og de bivirkninger der medfølger som blødninger, kvalme, etc.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg troede aldrig at abort er noget jeg ville vælge, men jeg hader allerede nu i uge 7 at være gravid og vil bare føle mig rask og frisk igen. Nogle dage vil jeg slet ikke leve fordi det er så hårdt og jeg er ikke engang begyndt at kaste op endnu, så frygter at det værste stadig venter mig. Jeg bliver sur over tanken om at nogen får børn frivillig eller at de synes det er dejligt at være gravid. For mig er det en af de værste følelser jeg har oplevet, selvom mine symptomer ikke engang er så slem endnu.

Jeg er bange for at træffe et forkert valg. Er bange for at jeg ville hade barnet for at gøre mig syg på den her måde. Har det ikke som andre kvinder, der hader graviditeten men glæder sig til barnet. Jeg føler ingen glæde, selvom jeg den gang jeg var yngre elskede børn og ikke kunne vente at få et..
Jeg har brug for et råd, er så forvirret.

Hej

Hvor lyder det svært for dig. At du kunne blive spontant gravid, må være en lettelse, men tidspunktet passer overhovedet ikke for dig, pga din opsigelse. Og fysisk og psykisk har du det dårligt.

Det lyder til, at du har en del graviditetsgener, og også humørpåvirket. At det ikke er unormalt, er nok en ringe trøst. Og at hverken kvalme eller tristhed sjældent varer så længe, er nok også svært at forholde sig til midt i det. Du ved nok, at kvalme og træthed ofte fortager sig en del omkring 12. graviditetsuge, og det kan virke som meget lang tid lige nu. Har du talt med din læge om mulig lindring?

Det lyder også svært for din kæreste, og at I ikke kan glæde Jer sammen.

Du har aldrig tænkt, at du kunne vælge abort, hvad har du mon tænkt om abort tidligere? Hvordan tror du, du vil have det, hvis du fik en abort, bortset fra, at du ville blive rask og frisk igen, ?

Du er bange for at komme til at hade barnet pga graviditetsgenerne, det er ikke en rar tanke, men det er nok ikke særlig sandsynligt. Når generne er ovre, kommer de på afstand og du bliver sikkert klar til at tage imod dit barn som alle andre mødre.

Mon ikke nogle af dine veninder også har haft det hårdt i graviditeten? Kunne du tale med en om det? En, der kan lytte til, hvor svært det er for dig, og ikke neglisere.

Håber det bedste for dig. Vær god ved dig selv, som det nu er muligt, og lad din kæreste forkæle dig.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske