Spørgsmål:
Jeg står i den situation, at jeg er gravid med mit 5. barn og min kæreste ønsker på ingen måder barnet. Han har vidst der har været en chance for at jeg blev gravid, da han kun har trukket sig ud ved samleje. Han kender til min modstand over for abort og min tanke på, at jeg føler at jeg slår et lille liv ihjel.
Alligevel har han konstant i 2 uger, forsøgt at komme med bemærkninger om, at jeg ikke kan tage mig af barnet pga. Mine udfordringer med angst og stress mm., hvor jeg i dårlige perioder, må bede om hans hjælp til beroligelse. Jeg har en ptsd diagnose. Han fortæller mig, at jeg ikke tænker på konsekvensen og at han ikke kan holde til at få et barn mere. Jeg har sagt, at jeg nok skal tage mig af det og evt. Kan flytte for mig selv. (vores forhold er alligevel på kanten til et brud og det har det været meget længe).
I går overfusede han mig med skyldfølelse over for vores andre børn og jeg forsøgte at forsvare mig. Det endte i et skænderi. I dag sagde jeg til ham, at han i 2 år har lovet at blive steriliseret, men konstant har udskudt det og nu vil han ikke tage konsekvensen af hans manglende handling. (Det lyder måske lidt hårdt, men det er den følelse jeg har). Han sagde han godt viste det, og han er ked af det hele, men at han ikke vil beholde barnet.
Jeg har grædt og grædt og været så følelsesmæssigt ude af balance. Jeg sover dårlig nok og hvis jeg gør, får jeg mareridt. Den ene nat får jeg mareridt om, at han foran både jeg og børn, hopper ud foran en bil og dør på stedet. En anden nat, har jeg mareridt om, at han tage mit barn fra mig og føler mig forfulgt.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg er så meget i tvivl om alt og er bange for, at jeg vil gå helt ned psykisk hvis jeg får en abort. Omvendt er jeg også bange for, at han har ret i, at jeg ikke kan tage mig af et barn mere. Det skal siges at jeg har overvejet bortadoption, da abort gør mig så bange.
Jeg er bange for medicin, smerter og det psykiske i processen. Har overvejet at bede om et kirurgisk indgreb, men er bange for aldrig at vågne af narkosen. Jeg er så bange for konsekvenserne af det ene eller det andet. Jeg har talt med psykolog, læge, familie og venner, som alle har hver deres mening. Dette har gjort mig endnu mere fortvivlet, så søger et sidste råd herfra.
Kh mig, som er så bange for abort
Svar:
Hej
Hvor lyder det svært for dig. Det er let at forstå, at du er meget presset. Din kæreste ønsker ikke barnet, I har skændtes. Han er ikke blevet steriliseret, som han havde lovet, så I vidste begge, at muligheden for graviditet var tilstede. Det er godt, du har delt din situation med fortrolige, selvom det har gjort dig mere fortvivlet.
Du er bange for konsekvenserne af både at beholde barnet og af at få en abort.
Mht. abort så er du bange for medicin, smerter og det psykiske. Ved medicinsk abort oplever mange smerter. Ved kirurgisk abort skal man bedøves, dette bekymrer dig, men risikoen ved bedøvelse er lille. De fleste kvinder vil sige, at det psykiske ved abort er det værste, uanset om de har fået medicinsk eller kirurgisk abort. Du tror, du vil gå psykisk ned, hvis du får en abort, du har modstand overfor abort og føler, du slår et lille barn ihjel.
Hvis du får det psykisk svært efter abort, kan det få konsekvenser for både dig, Jeres forhold og familie. Er din kæreste mon klar over dette? At abort ofte har en høj pris, at abort ikke spoler tiden tilbage til før graviditeten. Læs evt. begge i brevkassen om andre kvinders erfaringer med abort.
Hvis du beholder barnet, får det måske konsekvenser for Jeres parforhold. Du har psykiske udfordringer, og både du og din kæreste er bekymret for, om du kan klare et barn mere. Du har god erfaring som mor, du ved, at et barn er en stor ”opgave” og en stor gave. Jeg ved ikke, hvor gamle dine andre børn er, en søskend mere vil selvfølgelig tage sin tid, men vil også være en gave, og måske kan de største børn hjælpe mere end når de tidligere har fået lillesøster/bror. Hvad bekymrer dig mest ved at tage imod barnet?
Du har også overvejet bortadoption som mulighed, for at undgå de øvrige scenarier. Bortadoption er en stor beslutning, men måske lettere at leve med end abort. Det kan være en mulighed at have med, men som du ikke er bundet af, hvis du i løbet af graviditeten finder ud af, at du alligevel godt kan overskue at tage imod barnet.
Du frygter konsekvenserne af dit valg. Hvad frygter du mest? Hvad tror du, du helst vil leve med: barn eller abort?
Hvis du vælger at beholde dit barn, hvilken hjælp vil du få brug for? Er der hjælp at hente i netværket? Jeres forhold har længe været presset og er yderligere presset nu. Har I søgt hjælp tidligere? Måske I kunne prioritere Jeres forhold under graviditeten fx ved at få professionel hjælp, måske et PREP-kursus, som har været en god hjælp for mange forhold.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om din situation.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Relateret læsning: Psykiske følger