Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

I tvivl

Spørgsmål:

Jeg er meget i tvivl om jeg skal afbryde graviditeten eller ej… på den ene side, er jeg sammen med kæresten og vi har et godt og stræk forhold, har et lille hus (100kvm) med have og generelt et dejligt liv.. på den ene side har vi en lille søn på 17 måneder og en hund oveni.

Jeg er ved at uddanne mig til sygeplejerske og pengene er små.. vi har ingen bil, hvilket fungere fint lige nu, men ikke ville kunne fungere med 2 børn.. kæresten har lige skriftet arbejde og tjener ikke helt så mange penge endnu..

Jeg lider desuden tit af katastrofetanker som blandet andet går ud på ‘bliver min barn tvangsfjernet, fordi vi bor i et lille hus og ikke tjener mange penge’ især efter Mette Frederiksen nytårs tale.. Min logik siger det bedste ville være en abort. Men min etik og hjertet siger at gennemfører graviditeten .

Svar:

Hej
Du er gravid og i tvivl, din logik mener abort er den bedste løsning, din etik og dit hjerte vil gennemføre graviditeten. Hvad vil du helst lytte til? Hvad vil du helst leve med? Overvej, om din logik/fornuft pt spiller dig et puds? Om din fornuft på et senere tidspunkt vil følge etik og hjerte?

Mht statsministerens nytårstale, så er det godt, du ved, dine tanker om tvangsfjernelse er katastrofetanker. Og katastrofetanker har sjældent hold i virkeligheden. Omsorgssvigtede børn kan blive tvangsfjernet, men børn, der bor i trygge familier, i små huse med forældre uden stor indtægt, er ikke i fare for fjernelse.

Abort er en stor beslutning. Hvad tænker du om abort? Hvordan tror du, du vil have det efter en evt abort? Hvad skulle få dig til at vælge abort? At I ikke har bil og ikke tjener så meget, som i senere vil komme til?

Overvej, hvilken betydning disse praktiske/økonomiske forhold har? Set i forhold til at I har et godt og stærkt forhold og et generelt dejligt liv? Hvornår havde I tænkt nr 2 skulle komme? Overvej, hvilken forskel det om 5 år vil være, at nr 2 kom måske 1 år før drømmescenariet?
Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om dine overvejelser.

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske