Gravid med 7 måneder gammel baby

17. februar 2025
Hej med jer.
Jeg har over de sidste par dage taget – hold fast – 5 positive graviditetstest. Jeg er udemærket klar over, at en enkelt er nok til at påvise graviditet. Men det var nok i en form for benægtelse… :-) Samtlige test er utydelige, men alligevel tydeligt positive.
Jeg har før oplevet spontane aborter, så jeg tænker naturligt én af to ting: det er meget tidligt i graviditeten eller det er en biokemisk graviditet.
Tilbage i juli 24 fødte jeg vores første barn – en lille pige. Jeg har siden da ikke haft en regelmæssig cyklus, så jeg kan ikke datere, hvornår jeg skulle være blevet gravid. Jeg har fået minipiller af lægen, og det er hele årsagen bag de positive tests. Jeg skulle starte op med første pille på første blødningsdag, men fik aldrig en blødning. Derfor tænkte jeg, at hvis jeg nu testede negativ, så kunne jeg med ro i maven starte op på præventionen.
Men… positiv. Jeg er netop startet på arbejde igen denne uge, og står overfor et jobskifte pr. 1. marts. Min kæreste er SLET ikke klar til, at vi skal have nummer to allerede. Vi er ikke i tvivl om, at vi gerne vil have flere børn, men det var ikke planen, det skulle ske så hurtigt. Han er derfor meget klar i mæglet om, at hvis det viser sig at være en blivende gravidtet, så skulle banet fjernes, hvis det står til ham.
Svære overvejelser
Dog holder han fast i, at det jo i sidste ende er min beslutning. Jeg synes, det er SÅ svært at stå med den beslutning… jeg synes på INGEN måde heller, at det er optimalt med en graviditet nu, men jeg ved simpelthen ikke, om jeg er i stand til at tage beslutningen om at fjerne barnet.
Jeg har været gravid 4 gange, hvoraf en af dem blev til vores datter i sommers. Jeg kan ikke holde tanken ud om at fjerne et barn, “bare” fordi det ikke passer ind i vores planlægning – for hvis der er en ting man ikke rigtig kan planlægge, så er det børn.
Vi har ressourcerne, tiden, kærligheden og hjemmet. Men tager jeg beslutningen om at beholde barnet, ved jeg, at det er en beslutning truffet på trods af min kærestes ønsker, og han ser det slet ikke som en mulighed. Og beslutter jeg at fjerne barnet, ved jeg ikke, om jeg kan se mig selv i spejlet efter.
Jeg ved egentlig ikke hvad jeg vil med indlægget, men jeg tænker, at flere har stået/står i samme situation, og det er bare ubegribelig svært. Jeg tager mig selv i at tænke, at jeg “håber” graviditeten går til grunde, for så er beslutningen truffet for mig – så er det ikke mit valg…
Hej
Det lyder som en svær situation for dig; for ja, mange vil tænke som Jer, at det ikke er optimalt med kun 15 mdr. mellem første og andet barn. Men, det har I jo heller ikke planlagt, og en del børn er ikke-planlagte.
Mange vil også tænke, at en abort ikke er optimal, sådan som du også tænker. Din kæreste kan slet ikke overskue det, og det er let, at sætte sig ind i. Det er svært for dig, at han overlader beslutningen til dig, samtidig med, at du ved, han foretrækker abort. Men, husk på, at I kun har kendt til graviditeten kort tid, og selvom flere ting er vilkår, så kan situationen se anderledes ud om nogen tid, når chokket har lagt sig. Og når barnet først er født, hvis ikke før, vil din kæreste formentlig elske og ønske nr. 2 lige så meget som nr. 1.
Overvej, om det kunne være en god mulighed for Jer at tale med andre, der har været i samme situation? Abortlinien kunne måske formidle kontakt.
Konsekvenser af valget
Du har selvfølgelig ikke lyst til at tage en beslutning imod din kærestes ønske. Han har formentlig heller ikke lyst til, at du tager en beslutning imod dit ønske? Du kan ikke holde tanken om en abort ud, og du ved ikke, om du efter en abort vil kunne se dig selv i spejlet.
Når du tænker sådan om abort, er det sandsynligt, at du vil reagere efter en abort. Dette kan også få indflydelse på Jeres parforhold og familie. Måske er din kæreste ikke klar over, hvilken pris abort kan have? Læs evt. begge i brevkassen om andre kvinders erfaringer med abort.
I har ressourcer, tid, kærlig og hjem, – hvad mangler I for at kunne tage imod nr. 2, der kommer tidligere end planlagt?
– Måske tid til at chokket lander. Måske mulighed for at din kæreste får talt om alle sine bekymringstanker om 2 små børn. Måske mulige planer, der kan lette noget praktisk.
Hvem kan du og I tale med?
Håber det bedste for dig og Jer.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48 39 48 48 og tale med en rådgiver om dine overvejelser.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Spørgsmål fra andre i samme situation

Her kan du læse de seneste spørgsmål fra andre, der har stået i en lignende situation. Måske kan deres tanker og svar fra brevkassen hjælpe dig videre – eller give dig mod på selv at skrive ind.

Abort eller ej
9. november 2026

Spørgsmål

Hej, Jeg er blevet gravid, men vi har slet ikke planlagt det. Har ellers været på p-piller. Min partner og jeg har allerede en lille datter fra 22 juli sidste år. Selvom jeg elsker min datter højere end jeg elsker mig selv, så gjorde jeg det ikke rigtig det første halve år af hendes liv. Jeg græd og græd og blev screenet for efterfødselsdepression om og om igen. Orkede ikke følgerne af det, så gjorde mine svar mere positive end hvad sandheden var. Var så fed up, og havde bare lyst til at isolere mig og være alene… I april/maj i år begyndte alt at blive bedre og jeg er i dag glad og har en dejlig hverdag med vores lille familie. Og vores fantastiske datter. Og så sker det her. Jeg er så bange for at blive ked af det igen, selvom vi ved, at vi gerne vil give vores datter en søskende. Nogle dage er jeg 80/20 for at beholde, og andre dage ved jeg det ikke rigtig. Det var så slemt for kun et år siden, at jeg overvejede at sætte mig ind i min bil og køre uden at sige noget. Bare forsvinde. Jeg vil helst ikke have det sådan igen… vil helst ikke bare overleve igen.. jeg ved ikke hvad jeg gør, men uret tikker og jeg skal finde ud af det. Jeg ved ikke om noget af det her giver mening? Men jeg er lidt fortvivlet, og jeg ville ønske, jeg var glad.. Tak for at læse. Signe

Svar

Hej Det lyder svært for dig. Og det lyder til, at du havde en depression sidste år, uden at få hjælp til den, det er meget forståeligt, hvor barsk det har været. Og forståeligt, at du er bange for at opleve det igen, og at det gør dig fortvivlet. Hvis I beholder nr. 2, er der risiko for, at du får efterfødselsdepression igen, men, situationen vil være meget anderledes end sidst, fordi du allerede under graviditeten kan få hjælp og fordi du ved, hvad det er og fordi du forhåbentlig bedre "orker følgerne" af screening, dvs kan tage imod hjælp, så det ikke bliver slemt som sidst. Men, måske oplever du slet ikke det samme som sidst. Måske kommer du til at elske dit barn straks. Du overvejer abort af frygt for at få det dårligt igen. Overvej, om du mon ville have det anderledes, hvis du var blevet planlagt gravid? Hvad tænker du om abort? Hvordan tror du, du vil have det efter en abort? Jeg vil opfordre dig til at tale med din læge om mulighed for støtte under graviditeten, evt samtale med psykolog, hvor du kan bearbejde, hvad der skete efter fødsel af din datter. Du er velkommen til at skrive igen post@abortlinien.dk og til at ringe til Abortlinien 48394848. Håber det bedste for dig. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen sygeplejerske
Medicinsk abort lykkes/mislykkes?
23. oktober 2026

Spørgsmål

Hej Jeg startede min medicinsk abort i mandags med pillen der stopper graviditeten og tirsdag tog jeg stikpillerne. Jeg var 6+0 da jeg startede aborten. 4 timer efter jeg tog stik pillerne kom en blødning og over de næste par timer 8-10 “klumper”. Blødningen var slet ikke så kraftig som jeg troede men der kom frisk blod og klumper ud. Efter et par timer aftog blødningen og de to sidste dag har jeg kun haft en svag blødning. Jeg er i tvivl om jeg burde reagere eller jeg måske bare ikke havde så meget som skulle ud når jeg ikke var længere ? Klinikken anbefaler at vente om der sker mere de næste par dage før de vil se mig. Jeg kan kun læse mig til at en medicinsk abort er forbundet for meget kraftige blødninger - så er meget nervøs for at der stadig sidder en masse derop og det er farligt at gå med? Hvad tænker i?

Svar

Hej Det er meget forskelligt hvor meget kvinder bløder og hvordan det opleves. Du kan kontakte din læge, eller klinikken igen, hvis du oplever smerter, og ellers skal du bare vente de dage som klinikken har sagt inden du ser dem igen. Så længe du ikke oplever smerter eller feber, så er det ikke farligt. De bedste hilsner Maria, leder af Abortlinien.
Gravid
19. oktober 2026

Spørgsmål

Er gravid og står med et rigtig svært valg skal tag beslutningen i dag om jeg ønsker abort, er 17+6 så er sidste frist. Fandt først ud af det i tirsdags så ikke mange dage/ timer til og tag så’n en stor beslutning. Er bange og meget følelses ladet. Fot troede jeg havde længere tid til og tag det svære valg. Vi er 38 og 47 så er et sted i livet hvor vi har meget erfaring med i rygsækken.

Svar

Hej. Det lyder som en rigtig svær situation du står i, når du skal træffe en så hurtig beslutning. Hvilke overvejelser gør du dig? - Hvad taler for at få en abort? - Hvad taler for at få barnet? Du skriver du er bange, hvad er du bange for? De bedste hilsner Maria, leder af Abortlinien.

Retten til Liv

Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv, som arbejder for at værne om livet – også før fødslen. Vi tilbyder anonym og fortrolig rådgivning, hvor du mødes med respekt, empati og åbenhed.

Vores rådgivere lytter uden fordømmelse og giver dig viden og støtte, så du kan træffe dit eget valg. Hos os bliver du aldrig presset eller manipuleret – kun mødt i din situation.

Velkommen til Abortliniens anonyme brevkasse.

Det er her du skriver dit spørgsmål. Dit spørgsmål vil blive besvaret anonymt og lagt på hjemmesiden hurtigst muligt. Der kan gå op til en uge.

Brevkassen pop-up

Skriv til brevkassen

Emne