Spørgsmål:
Jeg 34 år og er gravid i uge 9 og har vidst det siden uge 2. Min kæreste og jeg har valgt at beholde barnet til trods for det faktum, at vi kun har været et par i 6 måneder. Undervejs har jeg fundet ud af at min kæreste har psykiske problemer i form af lettere biopolær lidelse, og at hans sind til tider bliver meget mørkt. Og mine tvivl omkring hvorvidt jeg kan leve sammen med sådan en mand, gør det sværere og sværere for mig at retfærdiggøre at sætte et barn til verden.
Vi har den seneste tid skændtes meget og forelskelsen føles langt væk. Han har gentagne gange sagt at hvis jeg var klog ville jeg forlade ham og skabe et liv med et mand som står med fødderne på jorden, som har styr på sit liv og som ikke vil tynge mig. Tilbage er problemer og angst over hvordan vi skal få tilværelsen at hænge sammen. Jeg har været sygemeldt med stress og ikke arbejdet i flere måneder og min kæreste har heller ikke fast arbejde. Vores økonomi, boligsituation og mentale styrke er ikke gode premisser for er barn.
Jeg føler mig fanget i en situation jeg slet ikke ikke føler, jeg kan håndtere. Jeg har svært at tro, at vores forhold vil overleve. Og nu er det kommet så vidt, at jeg overvejer en abort! Det er et svært etisk dilemma for mig, eftersom at vi har fortalt flere av vores venner og familie om at vi venter et barn og i begyndelsen har været optimistiske og tænkt at det skal vi nok klare. Men min mavefornemmelse sige mig at dette ikke bliver godt for nogle af os, hverken ham, mig eller det lille barn.
Svar:
Hej
Du er gravid og er begyndt at overveje abort, selvom du og din kæreste havde besluttet at beholde barnet. Din mavefornemmelse omkring at beholde barnet er dårlig og samtidig er abort et svært etisk dilemma for dig. Det lyder meget svært for dig og Jer. Din kæreste har en lettere bipolar lidelse og hans sind kan blive meget mørkt. Det vidste du godt, da du fandt ud af, at du var gravid, og trods hans sygdom, var I optimistiske og tænkte, at I godt kunne klare at blive familie.
Hvad har ændret sig? Forelskelsen føles langt væk og I skændes meget, hvordan har I tidligere klaret lignende situation? Det er klart, at uventet (?) graviditet sætter tanker og bekymringer igang, men din kæreste kan blive en god far trods sin sygdom, og I har venner og familie, mon de kan give en hånd, når I får behov for det?
Hvad tænker du om abort, udover at det vil være en svær beslutning at fortælle til familie og venner? Hvordan tror du, du vil have det efter en evt abort? Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort. Abort giver ofte psykiske vanskeligheder og mange fortyder. Overvej begge, om I vil udsætte dig og Jer for den risiko. Overvej, hvad der kan gøre det nemmere for Jer at overskue at beholde barnet? Måske din kæreste kan tale med andre mænd med psykiske lidelser og høre om deres erfaringer med at være far. Måske han kan få kontakt til nogle gennem en patientforening eller lign.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig og Jer.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske