Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:

Gravid for 3. Gang

Spørgsmål:

Hej jeg er 25 år og har fået 2 aborter…..

Jeg er ikke særlig stolt af dette, da jeg ikke anser det at få en abort som værende en form for prævention…Nu er det så sket igen og har ikke snakket med nogen omkring det, da jeg skammer mig utroligt meget.

Jeg skal have kontaktet lægen, men jeg ved ikke om jeg kan få mig selv til det, men kan heller ikke overskue en baby i mit liv endnu….

Svar:

Det lyder meget svært for dig. Du er gravid, har tidligere fået 2 aborter. Du har ikke delt det med nogen endnu, at du er gravid igen og skammer dig.
Du ved ikke om du kan få dig selv til at kontakte lægen, men kan heller ikke overskue en baby i dit liv endnu.

Når du skriver at du ikke kan overskue en baby i dit liv endnu, lyder det til at du gerne vil have et barn på et tidspunkt. Hvornår er det, det rigtige tidspunkt i livet at få et barn? Måske kan de værdier der betyder noget for dig i dit liv, være med til at træffe din beslutning.

Hvordan er dit forhold til ham du er blevet gravid med? Du har ikke talt med nogle om det endnu, måske du skal tale med din kæreste/mand om det. Måske du har brug for at tale med en psykolog i forhold til skammen. Det er noget du kan tale med din egen læge om.

Hvordan har du haft det efter de 2 tidligere aborter? En del kvinder oplever at få det psykisk svært efter en abort, især hvis de har været i tvivl.

Det er vigtigt ikke at træffe en for hurtig beslutning. Det er et valg du skal leve med.

Du er velkommen til også at ringe på Abortlinien 48 39 48 48, der kan du dele dine tanker med en rådgiver. Der er åbent fra søndag – torsdag fra kl. 19 – 22.

Håber det bedste for dig.
Med venlig hilsen, Marianne Jørgensen Abortlinieleder.