Spørgsmål:
Hej
Jeg står i den situation, at jeg har testet positiv på graviditet. Jeg har i forevejen en søn på 1 år, så hvis jeg gennemfører graviditeten kommer der til at være 22 måneder i mellem storebror og baby.
Jeg er fuldstændig i vildrede omkring hvad jeg skal gøre! Min kæreste ønsker ikke et barn lige nu, da han synes det er hurtigt efter den første, hvilket jeg også selv er helt enig i. Men jeg har den holdning “er man gammel nok til at have ubeskyttet sex, er man også gammel nok til at tage ansvaret der hører med” og det er jo at man risikere en graviditet.
Min bekymring ligger på min søn. Jeg er SÅ bange for, at han føler sig til sidesat og ikke elsket. Det ene øjeblik er jeg klar til abort, det andet øjeblik kan jeg ikke få mig selv til at slå et formodentlig sundt og raskt barn ihjel. Jeg ved godt du/i ikke kan fortælle mig hvad skal jeg gøre (gid i kunne!) men jeg mangler noget støtte og en holdning ude fra!
Svar:
Hej
Det lyder svært for dig, og Jer. Du er enig med din kæreste i, at det er tidligt med nr. 2, men nu er barnet på vej, og du vil tage ansvar for din/Jeres handling, dvs sex. Du er bekymret for din søn, der bliver storebror som knap 2 årig. Hvad havde du tænkt, var den ideale afstand mellem nr 1 og nr 2? Mange forældre planlægger børn med 2 års aldersforskel. Selvfølgelig er nr 1 ikke stor, når han bliver storebror, men I vil være opmærksomme på, at han får den kærlighed og opmærksomhed, han fortsat har brug for. Han vil sikkert blive glad for sin søskend, og børnene vil hurtigt blive jævnaldrende. Mange søskende oplever søskendejalousi, også selvom aldersforskellen er større end 2 år, det er ikke farligt og det kan I få hjælp til hvis nødvendigt.
Når du overvejer abort, prøv da at forestille dig, hvordan du tror, det vil være for dig efter en abort? Abort er en stor beslutning, og mange fortryder deres valg og betaler en høj pris for aborten. Dette kommer bag på mange.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om dine overvejelser.
Håber det bedste for dig og Jer.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske