Fortrudt abort. Vil et barn gøre mig glad igen?

9. februar 2015
Jeg fik en abort for 2 år siden og fortryder det hver eneste dag. Jeg vil have et barn og har ville det siden aborten. Men nu er det blevet så slemt at jeg føler at jeg ingen livslyst har.
Er det forkert at få et barn på baggrund af at man har mistede et andet?
Når det er aborten der har gjort mig ulykkelig. Vil et barn så gøre mig glad igen?
Hej. Du har det meget svært efter din abort og du har fortrudt, at du fik aborten. Det er naturligt at have det som dig efter en abort. De fleste kvinder får det psykisk svært efter en abort og det kommer bag på mange. Mange kvinder ønsker –og får et barn- hurtigt efter en abort, fordi de har fortrudt.
Hvad kan du gøre? –Du kan have tålmodighed med dig selv, du kan sikkert få det godt igen, men aborten vil altid være en del af din livsbaggage. Du skriver, at du ingen livslyst har. Måske skulle du tale med din læge om det. For nogle er det en hjælp at skrive ned, hvilke tanker og følelser man har nu og i fht aborten. Måske skrive et brev til det lille liv. Har du nogle fortrolige, du kan tale med om, hvad du føler og tænker? Nogle, der vil tage dig seriøs og ikke neglisere. Typiske reaktioner efter en abort er sorg, savn, skyld, tomhed og vrede. For nogle er det en hjælp at tale med en præst om skyld og tilgivelse. Hvis du har lyst til det, kan Abortlinien henvise til en præst i nærheden af dig. Nogle får hjælp ved at tale med en psykolog.
Om det er forkert at få et barn på baggrund af en abort, kan man nok ikke sige. Men det vil nok være sundt for dig selv og godt for barnet, at du er så meget “ovre” aborten, som du kan komme. Jeg tror, du kan blive glad igen, men det kommer nok ikke “automatisk” fordi du får et barn.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk, du kan også ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Spørgsmål fra andre i samme situation

Her kan du læse de seneste spørgsmål fra andre, der har stået i en lignende situation. Måske kan deres tanker og svar fra brevkassen hjælpe dig videre – eller give dig mod på selv at skrive ind.

Hvor længe må man bløde?
18. februar 2026

Spørgsmål:

Hej Jeg fik en abort d. 11 december 2025 og har lige siden blødt. Lige efter aborten blødte jeg kraftigt i et par uger og fik også feber og var til tjek op på sygehuset pga det. Synes jeg kan læse at man kan bløde indtil næste menstruation men nu er to menstruationer gået forbi og jeg pletbløder stadigvæk hverdag. Skal jeg kontakte gynækologen der gav mig aborten eller min egen læge eller se hvad der sker?

Svar:

Hej Ja, jeg vil foreslå dig at kontakte gynækologen, det er længe, du har blødt, selvom det kun er pletblødning. Håber det bedste for dig. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Bebrejder sig selv
4. februar 2026

Spørgsmål:

Hejsa. Er det normalt at man bliver ved med at bebrejde sig selv efter en abort? Altså en abort man ikke selv har valgt. Og hvordan kan tingene blive lettere igen så det ikke er så tungt og man ikke længere bebrejder sig selv?

Svar:

Hej Du skriver om en abort, du ikke selv har valgt. Er det en spontan abort eller en provokeret abort, som du er blevet presset til? Læs evt her: Efter abort Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 Håber det bedste for dig. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Medicinsk abort
14. januar 2026

Spørgsmål:

Jeg fik en medicinsk abort den 13/12-25. Blødte i 8 dage med stop/pause en uge ca. så begyndte jeg at bløde igen og fik det dårligt, bliver scannet på sygehuset med beskeden om restvæv på ca. 1cm. Jeg kunne forvente at bløde 14 dage. De dage er gået. Tidligere i dag kom der et koagel formet som en slags streng ud. Klumpen på 1cm kom ud få dage efter besøget på sygehuset. Jeg har det ikke dårligt, hverken feber eller noget, kun lidt murren. Jeg kan skifte bind ca. 1-3 gange dagligt. Burde jeg søge læge igen eller se tiden an? Synes det er ved at være anstrengende nu.

Svar:

Hej Jeg vil foreslå dig at kontakte læge igen. Håber det bedste for dig. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Retten til Liv

Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv, som arbejder for at værne om livet – også før fødslen. Vi tilbyder anonym og fortrolig rådgivning, hvor du mødes med respekt, empati og åbenhed.

Vores rådgivere lytter uden fordømmelse og giver dig viden og støtte, så du kan træffe dit eget valg. Hos os bliver du aldrig presset eller manipuleret – kun mødt i din situation.

Velkommen til Abortliniens anonyme brevkasse.

Det er her du skriver dit spørgsmål. Dit spørgsmål vil blive besvaret anonymt og lagt på hjemmesiden hurtigst muligt. Der kan gå op til en uge.

Brevkassen pop-up

Skriv til brevkassen

Emne