Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Forlod mig da jeg blev gravid

Spørgsmål:

Hej.

Jeg er fuldstændigt knust og forstår ingenting. Min kæreste igennem 2 år har virkelig presset på for at vi skulle få et barn sammen. Hans far begik selvmord da min x kæreste kun var 13 år og han har altid sagt han ikke ville have børn til han mødte mig.

For et år siden blev jeg gravid men følte vi havde kendt hinanden for kort til at skulle være forældre. Aborten tog hårdt på ham, han græd og græd i flere måneder og jeg indse hurtigt at jeg havde taget et forkert valg ang aborten. Et halv år efter forlader han mig sur på mig over aborten , sur over han og hans barn ikke var “gode “ nok for mig til at ville beholde det og skabe et liv med ham..

Han fortæller ligeledes at han en nat har forsøgt at komme i mig imens jeg sov for at gøre mig gravid men at hvis jeg er blevet gravid skal få en abort! Også forlader han mig og han vil slet ikke tale med mig i 3 måneder.. 3 måneder efter kommer han tilbage lover mig at han aldrig svigter mig igen og kun vil mig og alt der er mig..

Snakken kommer hurtigt ind på børn og jeg vælger at give mig .. vi går aktivt igang med at forsøge os på projekt baby og der går heller ikke mere end 2 måneder også er jeg gravid .. han virker lykkelig og vil ind og scannes og han vil flytte sammen og det hele .. pludseligt i uge 8 høre jeg ingenting fra ham han kommer ikke hjem , og jeg skriver til ham at jeg har fået nok, at jeg ikke vil mere da han hele tiden behandler mig dårligt – han lover at bevise at det aldrig sker igen.

To dage efter skriver han at vi bare må erkende at det ikke går og at jeg skal få en abort ! Jeg er fuldstændigt knust og forstår virkelig ingenting .. jeg er nu i uge 10 . Og en abort er ikke løsningen , da vi aktivt valgte at skabe det liv, så føler jeg også må tage ansvaret for det.. han har meldt sig helt ud for han vil aldrig se mig igen skriver han. Nu er han 4 dage efter vi er gået fra hinanden gået på tinder., jeg føler mig så ydmyget og så dårligt behandlet .. hvad skal jeg gøre? En abort er ikke en leg, hvordan kan han gå fra at ønske sig det så meget til nu ikke at ville det overhovedet :(

Svar:

Hej.

Det lyder rigtigt svært for dig. Det er helt forståeligt i den situation du står i. Det er en voldsom reaktion din kæreste er kommet med. Din kæreste har ændret markant holdning.

Du har tidligere fået foretaget en abort, hvor du oplevede at han reagerede med at være ked af det længe. Nu oplever du selv at en abort ikke er løsningen. Du føler at du må tage ansvaret for det liv i aktivt valgte at skabe.

Du står midt i at din kæreste har reageret voldsomt og har forladt dig og samtidig skal du tage en beslutning om jeres fælles barn.
Hvem har du som du kan tale med? Har I nogle fælles fortrolige som I kan tale med om jeres situation?

Nogle (både kvinder og mænd) oplever at være lidt i chok når man finder ud af graviditeten. Kan det være en form for chok din kæreste er i?
Har du spurgt ham hvorfor han reagerer som han gør? Har du spurgt ham, om det er på grund af den tidligere abort, at han gør som han gør?

Du skriver at han tidligere har været gået, og er kommet igen efter noget tid.
Måske har I brug for at få talt sammen i forhold til jeres parforhold. Det kunne være en mulighed at opsøge en professionel. Måske få hjælp til at kommunikere bedre sammen. Arbejde på at få det godt sammen igen.

I forhold til dit valg om graviditeten, er det vigtigt at du mærker efter hvad der er det rigtige for dig. Hvordan reagerede du efter sidste abort, hvad var dine tanker der? Måske kan du bruge nogle af de tanker og oplevelser til at træffe dit valg. Hvad tænker du om abort eller baby?

Du er velkommen til at ringe på Abortlinien 48394848 (ml. 19 og 22) der kan du tale med en rådgiver om din situation.
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen, Marianne Jørgensen abortlinieleder