Spørgsmål:
Hej
Jeg er gravid i uge 5. Jeg er single, men har datet en fyr i over en måned. Vi er ikke forelsket men glade for hinanden. Vi er begge 22 år.
Han vil ikke have barnet. Og siger det vil ødelægge hans liv. Min første indskydelse da jeg fandt ud af jeg var gravid var: så må jeg finde ud af det – altså at jeg er klar til at have en baby. Jeg er næsten uddannet social rådgiver og kan nå at blive færdig med hele uddannelsen, så jeg bare mangler min bachelor. Omstændighederne er egentlig ok for mig. Jeg mener jeg kan varetage et barn. Har stor støtte fra veninder og får jeg helt sikkert også fra familie når de får det at vide.
Jeg vil ikke have en abort da jeg ikke psykisk har lyst til at opleve det. Og jeg er meget imod frivillig abort når der kan skabes gode rammer om barnet.
Faderen ønsker ikke barnet – men han synes heller ikke han kan løbe for ansvaret, (han ved dog endnu ikke om han vil være en del af det.)
Jeg holder som skrevet meget af ham, og jeg kan se, han bliver ked af det og sur over situationen. Han ved også godt at jeg godt ville kunne varetage et barn men han synes ikke det er gode omstændigher at sætte et barn i verden på.
Jeg har ondt af ham – da jeg ved, at jeg tænker meget på mig selv og ikke ønsker at skifte standpunkt.
Men er det forkert af mig? Det er jo ligeså meget hans baby som min.
På forhånd tak.
Svar:
Hej
Du er uplanlagt gravid uden at være i forpligtet forhold til faderen. Havde I talt om, at du kunne blive gravid?
Ved faderen, hvad du tænker om abort?
Du har ikke lyst til abort, du er imod abort, når der kan skabes gode rammer om barnet, og det ved du, at du kan. –Du har ikke psykisk lyst til at opleve en abort, hvad tænker du om abort? –Ved faderen, hvad du tænker om abort? Hvad tænker han om abort? Mange fyre tænker som ham, at en uplanlagt graviditet “klares” med en abort. De er ofte ikke klar over, at abort ikke spoler tiden tilbage til før graviditeten og at kvinden ofte betaler en høj pris for abort. Og måske glemmer de også, at abort handler om et lille ufødt barn.
Typisk hører man, at aborten også er for barnets skyld, at et barn skal sættes i verden under andre betingelser. –Det skulle disse fyre bare have tænkt på lidt tidligere. Eller, de, måske også din ven, skulle tage ansvaret på sig, og bruge graviditetstiden på at etablere disse betingelser. Din ven tænker, at et barn vil ødelægge hans liv. –Hvad mener han mon med det? Det er store tanker at have om et barns formåen. Uanset om et barn er planlagt eller ej, bringer det oftest stor glæde til sine forældre. Sjældent hører man, at et barn har ødelagt en forældres liv. Derimod er der risiko for, at en abort kan være ødelæggende for dig. Læs evt begge i brevkassen om andres erfaringer med abort.
Find ud af, hvad han frygter
Du holder meget af din ven, du har ondt af ham. Jeg vil opfordre dig til at lytte til ham, find ud af, hvad det er han frygter.
Kan det være forkert af dig at passe på det lille liv, som I begge er ansvarlige for tilblivelsen af? –Ja, det er ligeså meget hans baby som din. Og mon ikke han finder ud af at “stille op til det” enten under graviditeten eller når barnet er født…? Du og I har lige fundet ud af, at du er gravid. Giv ham tid til at komme sig over chokket. Måske han kender andre fyre, som uventede blev fædre?
Kan I tale med nogen fortrolige om Jeres situation? Evt I kunne mødes med en rådgiver fra Abortlinien?
Håber det bedste for dig og Jer.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske