Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Vil gerne beholde men føler mig presset til abort

Spørgsmål:

Føler mig presset til abort. Både min kæreste og mig vil inderst inde gerne beholde det. Men vores historie, hvor vi begge har en der er anbragt, og vi ikke kan overskue at skal igennem en forældreundersøgelse med risiko for at den bliver taget fra os, det ønsker vi heller ikke for barnet.

Men vi kan godt se det er det rigtige at gøre, men er også bange for om forholdet ville kunne holde til det. Kan sidde og græde uden grund, men på den anden side vil vi også godt beholde barnet.

Svar:

Hej

Hvor lyder det hårdt for dig og Jer. Er det rigtigt forstået, at I tænker abort er det rigtige, fordi barnet måske kunne blive taget fra Jer, men I er bange for, om Jeres forhold kan holde til en abort? Eller tænker I forældreundersøgelse er det rigtige, selvom barnet kunne blive taget fra Jer og at Jeres forhold måske ikke kan holde til det?

Har du talt med din sagsbehandler? Ingen må presse Jer til abort, men hvis der er mulighed for, at barnet bliver tvangsanbragt, er der jo et indirekte pres. Er netværkspleje en mulighed, altså at barnet er hos familie eller nogen I kender? Tal med sagsbehandler om Jeres muligheder, måske plejefamilie, som I kan have samarbejde med?

Som alternativ til abort kan I også overveje bortadoption. Det er selvfølgelig en svær beslutning, men måske lettere at leve med for Jer, at I har valgt at barnet skal leve og bo hos et par, der vil ønske og elske det.

Håber det bedste for dig og Jer.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske