Spørgsmål:
Jeg har været sammen med min mand i snart 8 år, vi har hver især 2 drenge fra tidligere forhold. Mine er 14 & 16 år og hans er 15 & 17 år, og jeg har lige fundet ud af, at jeg er gravid.
Jeg har siden vi fandt sammen ønsket et kærlighedsbarn med ham, men han var klar og tydelig om at han ikke ønskede flere børn. Jeg forsøgte gennem vores forhold at ændre hans mening indtil han stillede mig det ultimatum, at droppe ideen om et fællesbarn eller vores forhold vil slutte. Det ramte mig hårdt og jeg valgte forholdet og accepterede at der ikke vil komme et kærlighedsbarn. Jeg har gået til terapi med min sorg, for at det ikke skulle ødelægge vores forhold.
Men nu står jeg her, ca. 5 uger henne med hjerteskærende samtaler. Min mand er fastlås på ikke at beholde barnet og han er helt afklaret. Jeg er SÅ ulykkelig. Det er mit ønskebarn. Men jeg føler mig tvunget til at få en abort. Jeg har sagt, at jeg er så forfærdeligt bange for at ødelægge vores forhold. Både ved at beholde barnet og tvinge ham til det – men også ved at få en abort, da jeg kan mærke at det vil ødelægge mig og at jeg vil bebrejde ham.
Min mand er meget logisk og praktisk tænkende, han er 39 år og jeg er 38 år.. Vi bor ikke sammen men har hver vores bolig, gode jobs og hver vores bil. Han mener, at han ikke kan overskue et barn lige nu, måske en gang når vores drenge er flyttet hjemmefra og vi så kan flytte sammen og måske få et barn. Han tænker på økonomien, og det at vi ikke bor sammen samt at han ikke kan indfri hans egne forventninger om hvordan han ønsker at være som far, hvorfor rammerne for at få et barn ikke er der lige nu.
Jeg selv er meget i mine følelser og tænker at der kan findes løsninger på det praktiske og at man selv kan skabe de rette rammer. Det bliver svært, det ved jeg. Men jeg er overbevist om at vi vil kunne klare det. Jeg har booket en til hos min læge fordi jeg gerne vil beholde barnet, og dette har meldt ud til min mand. Det resulterede i at han overfusede mig verbalt, sagde at jeg ødelagde hans liv og at jeg har røvrendt ham. Han har efterfølgende selv kontaktet min læge og fået en tidligere tid, da han ikke vil vente 14 dage på den tid jeg havde fået. Han ønsker at få fastslået hvor langt henne jeg er, samt tale muligheder igennem.
Han har lukket helt af for kommunikationen med mig og sygemeldt sig fra sit job. Jeg føler mig så svigtet af ham og synes at han presser mig til en abort. Jeg synes at han er urimelig og kan slet ikke genkende den mand, jeg en gang faldt for. Jeg er så ked af det og ved ærlig talt ikke hvordan jeg både skal nyde min graviditet samtidig med at skulle håndtere min trælse situation. Det gør så ondt og jeg er så ulykkelig. Hvad kan jeg gøre?
Venlig hilsen den lykkelig kommende mor
Svar:
Kan godt forstå at det er en svær situation for dig at stå i, det lyder hårdt og det er helt forståeligt, at det kan være svært for dig at finde rundt i noget lige nu. Det er formentlig svært for Jer begge, at du er blevet gravid, og I ikke er enige om at tage imod barnet. Uanset om I brugte prævention eller ej, har I begge vidst, at sandsynligheden for graviditet var tilstede. Havde I talt om, at du kunne blive gravid? Det lyder til at I begge har kendt til hinandens ønsker eller ikke ønsker.
Du skriver at din mand er fastlåst i hans beslutning, han har stillet dig et ultimatum og nu også lukket helt af for kommunikationen med dig om det.
Du står nu med dit ønskebarn, men føler dig svigtet af din mand, og føler ikke du kan genkende den mand som du en gang faldt for.
I kan vælge at opsøge en parterapeut. Mange kommuner udbyder gratis Preb-kurser og par tjek, som måske vil kunne være en hjælp til jer i forhold til at blive afklarede på om I begge ønsker at kæmpe for parforholdet, men også om I kan nå til en fælles løsning omkring graviditeten.
Du skriver at du har sagt til ham, at du er så forfærdeligt bange for at ødelægge jeres forhold. Både ved at beholde barnet og tvinge ham til det – men også ved at få en abort, da du kan mærke at det vil ødelægge dig og at du vil bebrejde ham.
Og du har ret i at begge ting kan ske. Nogle forhold kan holde til at få et barn mere og nogle forhold holder ikke til det.
Nogle kvinder får det rigtig svært efter en abort (omkring 10-15%). Det er især der hvor kvinden er blevet presset til en abort eller hvis hun har været i tvivl. Det kan være psykiske følger som sorg, vrede, skam, bebrejdelse m.m. Du kan læse lidt mere på vores hjemmeside om dette: Efter abort.
Vil opfordre dig til at tænke situationerne godt igennem. Det er en beslutning du ikke kan lave om.
Overvej, hvordan du tror, du vil have det efter en abort? Og hvordan du tror, du vil have det med din kæreste? Tænk over, hvad du helst vil kunne leve med: abort, og måske fortsætte parforhold. Beholde barn, måske uden, måske med din kæreste.
Nogle mænd truer med at gå, hvis kvinden ikke vælger abort. For nogle er det en chokreaktion, som der ikke gøres alvor af, men nogle vælger at gå. Både mænd og kvinder kan have brug for at vænne sig til tanken om et barn mere i familien.
Vigtig at mærke efter hvad er vigtigt for dig, og hvilke værdier ønsker du at tage med dig ind i din beslutning. Uanset om du vælger barn eller abort er det primært dig, der skal lev med konsekvenserne af dit valg.
Håber det bedste for dig og Jer.
Venlig hilsen Marianne Jørgensen, Abortlinieleder