Da jeg mødte min mand, havde han et barn fra tidligere ægteskab. Han fik hende, mens han var temmelig ung. Han havde besluttet sig til ikke at få flere børn, og var blevet steriliseret. Men ku’ godt se, at jeg brændende ønskede mig at barn. Han valgte så at få en vaso-vasektomi, og vores første barn kom til verden vha IVF.

Jeg  fik ham overtalt til barn nr 2. Sædprøverne var denne gang helt ubrugelige, så de måtte ind med en lang nål for at få IVF nr 2 til at blive en succes. Nu har vi to skønne unger på 4 og 5 og et dejligt liv sammen. Min mand har valgt at studere igen og bliver færdig til sommer, hvor han gerne vil gå selvstændig. Økonomien er ikke helt i top, og vi bor i en lille lejlighed.

Jeg har dog lige  – til vores meget store overraskelse, da vi begge troede min mand var de facto steril – fundet ud af, at jeg er gravid med vores 3. barn. Denne gang vil min mand dog SLET ikke.  Han har ikke lyst til at starte forfra. Er bange for at miste sig selv – og at vi brækker midt over. Synes ikke vi har råd. Synes, at han allerede har ‘strukket sig langt’ i forhold til hans udgangspunkt.

Han synes han er for gammel (han fylder 50 til sommer – jeg er 40). Han er bange for, at hans egne drømme med selvstændig virksomhed skal skrinlægges allerede inden han har prøvet noget af. Han er bange for at følelsen af frihed forsvinder med flere år med hjemmeboende børn. Han er virkelig ked af ikke at ku’ være der for mig, og være den mand, jeg har brug for lige nu.

Jeg kan egentlig godt forstå ham – og er også enig med ham på nogle punkter (flere år uden ordentlig søvn?!). Men jeg har på INGEN måde lyst til en abort.

Han siger, at i sidste ende er beslutningen jo min, og at han han ikke har tænkt sig at stikke halen mellem benene og stikke af – men samtidig at han heller ikke kan love noget. Jeg har aldrig set ham så langt ude / ked af det.

Jeg er virkelig delt. Ligegyldig hvad vi vælger, vil det være et ‘overgreb’ på den anden. Jeg hælder mest til at beholde barnet – tror at han nok ska’ vende sig til tanken, og at vi kan indrette os, så der er plads til alle. Men er meget i tvivl. Vil vores forhold (som jeg synes er stærkt og godt) ku’ holde til det? Vil han? Jeg tror, jeg ville fortryde en abort resten af mit liv. Men jeg ville godt nok også fortryde, hvis et barn mere betød at vi gik fra hinanden, og delte vores dejlige familie op.

Hej
Du er uventet gravid med nr. 3, og din mand vil slet ikke have flere børn. Det gør dig meget i tvivl, selvom du hælder til at beholde barnet og tror, du vil fortryde en evt abort hele livet. Selvom det er en uventet/uønsket graviditet, så lyder det jo næsten som et mirakel, at du kunne blive gravid spontant.

Men din mand kan slet ikke overskue en baby igen, han synes, han har strukket sig langt, men han ville formentlig heller ikke være Jeres 2 børn foruden, hvis han kunne vælge forfra. Og nr. 3 er jo –uventet/uønsket eller ej- lige så meget Jeres barn, som de andre. Du har netop konstateret graviditeten, og det er let at forstå, at din mand er noget chokeret.

Dog, midt i hans kaos, siger han, at han ikke har tænkt sig at stikke halen mellem benene, og han er ked af, at han lige nu ikke kan være den mand, du har brug for. I lyder til at have et godt forhold, hvor I respekterer og elsker hinanden, det er et godt udgangspunkt for sammen at klare denne uventede situation.

Du tænker, at både det at beholde barnet og at vælge abort, vil være et “overgreb”, overfor hhv dig og din mand. Nogle kvinder har erfaringen, at abort, som de blev pressede til, var et “overgreb”, som kostede dem dyrt. Både psykisk for dem selv, og også gav konsekvenser i parforholdet og dermed også i resten af familien. Mon nogle mænd, vil kalde et uplanlagt barn for et “overgreb”? At de mister kontrol og skal ændre planer, det vil ske. Og nogle ting lader sig ikke gøre som planlagt, men på en anden måde. Men det er jo ikke en ulykke, der er tale om. Det er et barn, der typisk også bringer glæde og meget andet godt til både forældre og resten af familien.

Tal sammen og lad chokket falde lidt til ro

Du er bekymret for din mand og for Jeres familie, og det er svære bekymringer at have. Overvej sammen med din mand, om I vil risikere de svære konsekvenser, som en evt abort kan have for både dig og Jeres familie. Tal med din mand om, hvad der får dig til ikke at ønske abort. Læs evt sammen på Abortliniens hjemmeside om abort. Læs evt begge i brevkassen om andre kvinders erfaringer med abort.

Jeg vil opfordre Jer til fortsat at tale sammen og lytte til hinanden, og lade “chokket” falde lidt til ro. Og overvej, hvad der skulle til, for at I begge kan overskue at tage imod Jeres uventede 3. barn. Måske din mand kunne have gavn af at tale med en anden mand, der har været i hans situation? Abortlinien kunne evt formidle en kontakt. Måske det kunne hjælpe Jer sammen at tale med en 3. person.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og dele dine overvejelser med en rådgiver.
Håber det bedste for dig og Jer, og at I får en glædelig jul.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske