Hej! Jeg havde en rimelig traumatisk oplevelse for et år siden. Jeg var med en fyr som jeg var rimelig forelsket i. Så forelsket at jeg troede, at jeg ville være sammen med ham for evigt. Hvilket var nok dumt, fordi han var stofmisbruger. Han har været i fængsel for grov vold, han var voldsomt jaloux (til det punkt at han blev sur hvis jeg snakkede med andre mænd) og han var mig utro med 5 piger (3 af dem var nogle jeg kunne kalde en veninde).

Jeg har altid været forsigtig når det kom til sex. På det tidspunkt var jeg ikke på p piller, men jeg har altid holdt styr på om kondomet var ordentligt sat på.. Jeg var en idiot og troede på ham da han sagde at han var steril.

Besluttede mig for abort

Han var 9 år ældre end mig (jeg var 18 på det tidspunkt) og på et tidspunkt begyndte vi at falde fra hinanden (selvom jeg stadig var vildt forelsket i ham). Min menstruation var for sent, og jeg fandt så ud af at jeg var gravid. På grund af at jeg var 18 og havde ingen uddannelse så havde jeg besluttet mig at jeg skulle have en abort.

Jeg var ærlig med ham fra starten af. Selvom han godt ville være far, så sagde han, at det var min krop og det var helt op til mig hvad jeg ville gøre. Jeg havde fortalt ham datoen, hvornår jeg havde en møde med min læge. Jeg sagde jeg gerne ville have, at han skulle være med. Jeg fik ikke en eneste besked fra ham.

Min kæreste tog ikke med mig

Min bedste veninde tog med mig til lægen i stedet for ham. Jeg valgte at få en medicinsk abort fordi jeg kun var 7+0 uger hennne. Jeg valgte det fordi min veninde havde lige haft en abort, og hun havde også valgt medicinsk. Jeg var heller ikke tryg med at en læge skulle pille ved min underliv.

Den veninde, min bedste veninde og min partners ekskæreste var der for mig, imens jeg skulle få aborten. Min partner var der ikke. Det eneste jeg så fra hans sociale medier var at han var ude og feste med andre piger. Jeg endte med at blokere ham på alle sociale medier pga det, og jeg havde givet op på, at han ville være der for mig. Jeg var så ked af det. Pga jeg var så vild med ham, og at han var der gennem min venindes abort men ikke for min, hvor det faktisk involverede ham.

Traumatisk abort

Det var en meget smertefuld abort. Både fysik og psykisk. Jeg var syg hver anden uge i næsten 3 måneder (feber, forkølelse osv). Min angst blev så slem, at jeg var kronisk svimmel og havde voldsomt stres og tisningsproblemer så jeg fik ikke sovet ordentligt i næsten et år fordi jeg skulle tisse hver 2. minut. Begge er heldigvis ved at blive ok nu.

Hans ekskæreste fik overbevist ham om, at a skulle snakke med mig. Men det eneste han gjorde var at skælde mig ud, fordi jeg havde fortalt rigtig mange om, hvad der havde sket. Jeg endte også med at fortælle den forkerte. Ham jeg fortalte det til havde lige mistet sin søn, og mens han var stiv havde han ringet til min partner og fortalt ham hvor forfærdelig han var.

Jeg endte med at møde min partner i byen, og jeg konfronterede ham. Han sagde at grunden til han ikke var der var, at han havde gjort sin eks gravid, men der var spørgsmål om barnet var hans. De havede så fundet ud af at det var hans barn, men hun havde også valgt at få en abort, og hendes far forbød at han skulle være i nærheden af hende og blev smidt ud af hospitalet.

Jeg syntes ikke at det var en god undskyldning fordi jeg havde sagt at han skulle være med og at det var hans. Han sagde også that he would have come around at one point og at han vil rigtig gerne vil være far, også hvis vi ikke var sammen mere. Jeg tror ikke på ham. Især fordi at han blev kærester med en pige som var yngre end mig den dag jeg fortalte ham at jeg havde mistake om at jeg var gravid.

Jeg fortryder aborten

Jeg hader børn, jeg ved ikke hvorfor, men jeg fortryder aborten. Jeg har mareridt hver nat siden jeg blev gravid om at jeg føder, eller er gravid eller har en abort. Jeg får de maridt næsten hver nat, selvom jeg er i et nyt og sundt forhold.

Jeg har altid drømt, at det er en pige. Jeg kan ikke holde op med at tænke på det. Det fylder så meget i mig, og psykolog hjælper ikke. Jeg ved at det var det bedste beslutning, pga mit had for børn. Jeg havde fået klamydia fra min partner, og medicinen kan give misdannelser i forstret. Min partner har en fortid med vold, jeg tog stoffer drak før jeg fandt ud af at jeg var gravid. Jeg ville ikke have at mit barn skulle vokse op i en institution, fordi jeg vidste, at jeg ville ikke kunne passe på barnet.

Jeg har det bare så dårligt med det. Jeg bliver ved med at finde posts på sociale medier med pro-lifere som kalder alle dem der har fået en abort for mordere og at det er det mest grusomme en kvinde kan gøre. Det hjælper ikke at jeg allerede fortryder aborten. Jeg er så traumatiseret at jeg tør ikke at få børn. Jeg har det også som om at jeg har mistet chancen for at være mor. Fordi jeg har slået mit barn ihjel, så fortjener jeg aldrig at være mor.

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg spørger om. Jeg har bare fået at vide af min læge, at jeg skal kontakte nogen der ved noget om abort. Undskyld den lange besked.

Hej
Du fik en abort for et år siden, som du på den ene side fortryder og på den anden side synes, var den bedste beslutning. Du skriver, at du ikke fortjener at være mor, fordi du har slået dit barn ihjel, men også at du hader børn. Du lyder meget splittet i dine tanker og følelser. Og du har ofte mareridt pga aborten.

Har du talt med en psykolog, som ikke kunne hjælpe dig? Hvem i dit netværk kan du tale med?
Det er godt, du er i et sundt forhold nu. Husk altid prævention, sålænge du ikke ønsker at blive gravid.

Prøv at læse i Abortlinies brevkasse om andre kvinders erfaring med abort, læs evt også her: Efter abort.

Prøv at skrive ned, hvad du føler og tænker om din abort. Skriv evt noget til det lille liv.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske