Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Sværeste valg - min ex ønsker abort

Spørgsmål:

Hej. Jeg er pt. I en svær situation da jeg for 2 uger siden fandt ud af at jeg var gravid. Følelserne var blandet da faren er min x. Efter at have forsøgt hele 1 uge at få kontakt, og 2 uge finder ud af at han bevist ignorere mig – måtte jeg stå med tingene alene. Dvs. I den tid havde tankerne fløjet helt vildt og jeg er meget træt grundet graviditeten men også fordi jeg ikke sover meget..

Min ex ønsker abort – igen

Mine forældre støtter og samme gør mine veninder uanset udfaldet, dog er min x stærk modstander og ser kun en abort som uvejr.. For præcist et år siden stod jeg med samme valg og tog den abort, han lovede at være der hele vejen – men var der kun lige indtil han med garanti viste den var fortaget.

Havde det svært efter sidste abort

Jeg følte mig tabt bag en vogn, stod med skræmmende tanker og havde brug for ham. Jeg fortrød det. Jeg følte mig som en morder og havde det så skidt med mig selv, at jeg skar i mig selv en fuld aften og ønskede mig væk. Efter noget tid forsøgte vi igen, men han bebrejdede mig i stedet for, at jeg i mellemtiden havde været sammen med en anden. Det var en handling som jeg gjorde for at glemme det andet ved at drukne mig i alkohol og derfra er det så gået op og ned.

Jeg skal forvente en kamp, siger han

Min x siger så til mig at hvis jeg vælger at beholde barnet, skal jeg forvente en hård kamp! Faderskabs test og mange hårde retssager. For hvis jeg vil være egoistisk, så skal han nok spille imod mig hele vejen. Til gengæld vil han for alt i verden gerne være der hele vejen igennem en abort (som han sagde sidste gang), for nu ved han konsekvenserne og kan bedre forstå hvordan han skal håndtere tingene. Jeg har bare ikke tillid til ham!

Vil ikke kunne tilgive mig selv endnu en abort

Jeg er bare der, at jeg nok ikke vil kunne tilgive mig selv for endnu en abort. Men jeg vil heller ikke tvinge et barn ned over hovedet på en!

Jeg går stadig til psykolog for at bearbejde sidste abort og det svigt han opførte mig. Manden fylder 37 og jeg 25 om relativ kort tid. Vi var on/off i 4 år. Hvad kan man gøre?

Svar:

Hej
Ja, det er en svær situation, du står i, gravid med din ex. Du har for ca et år siden også været gravid med hans barn, I valgte abort, som du fortrød. Din ex har behandlet dig dårligt og det gør han også nu i form af pres om abort samt trusler. Du vil ikke kunne tilgive dig selv, hvis du vælger abort, du har forældre og veninder der vil støtte dig, hvis du vælger barnet.

Lyt til dig selv

Lyt til dig selv. Du ønsker ikke at presse et barn ned over hovedet på din ex, nej, men han er en voksen mand, han vidste du kunne blive gravid igen, han ved, hvor hård aborten var for igen, er det ikke tiden han må stå ved sine handlinger og tage ansvar?

Trusler skal anmeldes

I fht hans trusler, så er en faderskabstest en lille ting. Han truer med retsager, hvad skulle de handle om? Hvis han truer dig, kan du anmelde ham. Hvis han ikke ønsker at tage ansvar som far, fx betale børnepenge, have samvær med barnet, er det så ok for dig?

Hvad kan hjælpe dig til at overskue et barn?

Overvej, hvad du helst vil leve med: abort eller barn? Overvej, hvad der kan hjælpe dig til at overskue at beholde barnet? Hvem kan du tale med i denne tid, hvor din ex behandler dig så dårligt? Og kan du fravælge at have kontakt til ham, når hans kontakt til dig er så destruktiv?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske