Spørgsmål:
Hej. Er(var) gravid i 10. uge men begyndte at bløde torsdag, aborterede med stor sandsynlighed lørdag i form af der kom større klumper ud. Blev scannet mandag og desværre var aborten en realitet. Er i Thailand og lægen var ikke 100% sikker på at alt var ude men kunne heller ikke se noget. Blev anbefalet udskrabning, men vil bare så gerne vente til jeg er i DK igen om en uge, da jeg er så bange for at få det gjort hernede! Er det mon forsvarligt?? Jeg har alm mens.blødning og ikke voldsomme smerter.
Svar:
Det er trist med din abort og ekstra hårdt, at du er i udlandet. Medmindre du får meget ondt og blødning tiltager, eller du får infektionstegn, er der ingen problemer i at se an med evt udskrabning til du er i DK igen om en uge.
Håber det bedste for dig. Vær god ved dig selv.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske