Jeg havde for 3 uger siden en spontan abort i uge 8. Jeg havde selv opsøgt egen læge og privat scanningsklinik ugen forinden SA, da jeg havde på fornemmelsen, at noget ikke var som det skulle være (er mor til 1 i forvejen).
Aborten var et voldsomt chok, og den sidder fortsat i mig – så mange drømme der er forsvundet (udskudt som min kæreste siger). Fosteret var ikke vokset siden uge 5+6. Og netop lige dér var jeg begyndt at løbe igen (efter at have været skadet og ude af løbe form i to måneder), og jeg løftede en tung kasse….. Jeg er så bange for, at dét har været grunden til min abort….
Jeg stoppede hurtigt med at bløde og har lige haft ægløsning igen (tror jeg).
Men det er her flere spørgsmål ramler ned over mig og skubber mig ned i et hul igen. Var det min skyld sidste gang? Mindsker løb chancen for at et æg sætter sig fast, og forstørrer risikoen for tab (jeg tør simpelthen ik løbe)?
Hvad nu, hvis jeg ikke bliver gravid nu/eller snart, kan jeg være i den sorg? Aldersforskellen bliver større og større mellem vores børn? Hvad hvis jeg mister igen?
Hej
Det er trist med din abort, og helt forståeligt, at du reagerer. Og forståeligt, at du får tanker, om noget har forårsaget aborten. -Det vil ingen kunne fortælle dig. Men at løfte tunge ting er ikke tilrådeligt for gravide. Mange kan løbe under graviditet, men måske du skal svømme eller andet under din næste graviditet. Prøv at lade være med at bebrejde dig selv, for du ved ikke, hvad aborten skyldtes. Sørg over det mistede lille liv, og prøv at have gode forventninger til at næste graviditet forløber komplikationsfrit.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
