Hej Brevkasse!

Jeg har netop fundet ud af at min kone er gravid. Vi ved endnu ikke hvor langt henne hun er, men jeg skyder på ca. 6-8 uger.

Vi er begge i slut 30’erne. Vi har i forvejen 3 børn på hhv. 7 år, 3 år og 1 år. Vi bor i en lidt for lille lejlighed, men det kan lige akkurat gå. Jeg er selvstændig på 1. år, og min kone er sygemeldt med stress uden udsigt til at kunne arbejde igen indenfor en overskuelig fremtid, og hun kan ikke arbejde indenfor sit nuværende fag.

Vi har begge over det sidste års tid ytret, at vi absolut ikke skal have flere børn. På samme tid har min kone altid fastholdt at hun ikke ville kunne få en abort. Nu er hun så gravid på trods af, at hun tog en fortrydelsespille, hvor utroligt det end lyder.

Jeg har utroligt svært ved at se mig ud af situationen. Min kone fortæller, at hun kan få en kæmpe depression og hade mig for resten af livet hvis hun får en abort, og på den anden side mener jeg, at vores familie ikke kan bære flere børn. Vi har ikke plads til flere børn i lejligheden, og vi har ikke råd til andre boliger i vores landsdel. Min kone er ikke i arbejde, og der er ikke udsigt til at hun kommer det.

Sidst men ikke mindst tror jeg ikke vores forhold kan bære endnu en graviditet og alle de udfordringer der er det første års tid. Vi er i forvejen meget presset, og jeg føler, at mit bæger for omsorg er ved at være tomt. Et alternativ om at gå fra hinanden løser heller intet, selvom jeg (trods min lyst) har overvejet om det kunne være en mulighed. Vi får stadig ikke råd eller plads til børn af at stå i hver vores lejr med 4 børn.

Jeg elsker alle vores børn, og jeg ved at man ikke fortryder de børn man får, fordi man elsker dem. Men jeg synes vi udsætter os selv og vores familie for en alt for stor byrde, som kan ødelægge alt det gode vi har.

Jeg vil gerne have noget vejledning til hvordan jeg kan gribe det her an. Det virker som om der findes “good guys” der siger ja til barn og nej til abort,  og “bad guys” som siger nej til barn og ja til abort. Jeg mener ikke, at jeg er en skidt person fordi jeg tror det rigtige er, at få en abort, selvom mine kone ikke kan sige ja til abort.

Hej
Det lyder rigtig svært for dig. Du lyder ikke som en ”skidt person”, men du har lige fundet du af, at din kone venter Jeres 4. barn, og det lyder til, at alt ser uoverskueligt ud. Du har endda overvejet, om I skal gå fra hinanden.

Først: det er ikke unormalt, at en uventet graviditet kan udløse en følelse af chok og kaos. Men tingene kan se anderledes ud efter nogen tid, muligheder kan vise sig og chokket kan lægge sig.

Dernæst: du ønsker ikke at være en ”bad guy”, selvom du tror, det er rigtigt, at din kone får abort. Fremtiden kender I ikke, uanset om I vælger barn eller abort. Men overvej, hvad du helst vil leve med? Hvad tænker du om abort? Hvordan tror du, du vil have det, hvis I besluttede Jer for abort?

I er meget pressede. I har ”besluttet”, at I ikke skulle have flere børn, og din kone har sagt, at hun ikke kunne få abort. Havde I talt om, at muligheden for graviditet var til stede, hvis I ikke blev steriliserede?
Hvis din kone ikke vil have abort, så er abort vel ikke en mulighed, trods dit ønske?

Din kone siger, at abort vil give hende en kæmpe depression og at abort vil få hende til at hade dig. –Det er et voldsomt scenarie, men det er ikke usandsynligt. Kvinder, der får abort, får ofte psykiske reaktioner og parforholdet kan lide under det. Du er bekymret for Jeres parforhold, hvis I beholder barnet, din kone er bekymret for forholdet, hvis hun får abort.

Du er bekymret for, om et barn mere vil være en byrde, der vil ødelægge det gode, I har nu. Og ja, et barn mere betyder en del udfordringer, ikke mindst i det første år. Men, barnet er jo også en gave, som sine søskende, til hele Jeres familie.

Din kone kan formentlig se samme udfordringer for Jeres familie, som du kan. Og er formentlig lige så bekymret som dig, men hun ser ikke abort som løsningen. Hvordan har I tidligere støttet hinanden i svære situationer? Hvordan kan du være ”good guy” overfor din kone og familie i denne svære situation? Hvad kunne gøre det lettere for dig at overskue at tage imod barnet?

Har I overvejet at flytte til anden landsdel, hvor I har råd til større bolig? Er det en mulighed for dig som selvstændig? En flytning er krævende for alle, men nok ikke umulig?

Har I fortrolige i familien eller venner, som I kan tale med om Jeres situation?
Andre har stået i tilsvarende situation som Jer. Abortlinien kan formidle kontakt til et ægtepar, der også var frustrerede, da nr. 4 var på vej.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig og Jer.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske