Spørgsmål:
Kære Brevkasse
Min kæreste og jeg har besluttet os for at få foretaget en abort i uge 8. Det har været en meget svær beslutning, da vi troede vi gerne ville have et barn. Men da vi hørte hjertet slå blev det en virkelighed, vi ikke kunne være i. Især mig som den gravide. Jeg var så ulykkelig, græd og havde angst lignende reaktioner.
Jeg håbede hver dag på, at jeg ville få en spontan abort, så graviditeten skulle afbrydes naturligt. Efter mange samtaler valgte vi, at bestille tid hos en abortklinik i næste uge.
Men hvordan skal vi fortælle det til forældre og svigerforældre? Vi har besluttet os for, at vi ikke har lyst til at sige, at det er en selvvalgt abort. Min svigermor har selv oplevet en missed abortion, så derfor skal vi have alle fakta i orden, hvis vi fortæller, at fosteret gik til grunde af sig selv.
Hvordan fortæller man sådan en “hvid løgn”, altså hvad er det ægte forløb for en missed abortion, og er det overhovedet okay, at vi gerne vil holde det for os selv?
Med venlig hilsen Den dybt ulykkelige
Svar:
Hej
Det lyder meget svært for Jer. Havde I planlagt barnet og blev i tvivl, da du blev gravid? Hvordan har du og I det med abortbeslutningen? Måske har du fået abort nu?
Jeg kan ikke opfordre Jer til at fortælle om aborten som en spontan abort/missed abortion.
Overvej i stedet, hvad der gør det svært at fortælle sandheden? –Det er en barsk sandhed, som I skal leve med. Når I har valgt det, hvad gør da, at I ikke kan/vil stå ved det overfor familien?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk
Håber det bedste for Jer.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske