Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Jeg sørger stadig efter min spontane abort

Spørgsmål:

Jeg abortede tidligt i går, da jeg var 7 uger henne. Jeg er overrasket over hvor tungt jeg har taget det, fordi jeg var jo klar over at det var en risiko og ikke mindst at det sker af en grund. Barnet var jo ikke levedygtigt og derfor blev det udstødt af min krop.

Jeg er stadig i dyb sorg

Men jeg er nu stadig i dyb sorg og blevet meget depressiv. Jeg føler ikke jeg kan stå op om morgenen og bare det at gå i bad eller spise et måltid, føles meningsløst. Min krop er helt tom uden mit barn i maven.Jeg bliver student om 2 måneder, men også dette virker helt ligegyldigt og derfor er jeg også bange for ikke at gennemføre. Hvad kan jeg gøre for at komme mig hurtigere over mit tab?

Svar:

Hej
Det er trist med din spontane abort. Det er lige sket, og det er helt naturligt, at du sørger, selvom du i forvejen vidste, at der er risici ved graviditet. Vær tålmodig med dig selv og vær god ved dig selv. Læs evt her: Spontan abort
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske