Hej,
Jeg er gravid i uge 17 (16+2) jeg har en kronisk smertesygsom, der gør at jeg allerede fra uge 6 har været sygemeldt fra job, og jeg kan ikke tage min medicin.
Det i sig selv gøre at min graviditet er meget op ad bakke for mig.
Der ud over har min mand (faren) nogle psykiske udfordringer, som er meget aktivt nu, der gør ham ustabil og ofte ender et sted med selvmordstanker.
Vi har ønsket os barnet, men jeg ved simpelthen ikke om jeg kan gennemføre det og stå som mor til 3, hvis jeg pludselig står alene, og slet ikke når jeg fysisk ikke kan varetage et fuldtid er i fleksjob.
Er abort det rigtige? Hvad kan jeg byde endnu et barn?
Hej
Hvor lyder det hårdt for jer. Du er næsten halvvejs i graviditeten, I har ønsket jer barnet, men situationen er meget svær lige nu og det giver dig tanker om senabort.
Frygter du, at din mand gør alvor af sine selvmordstanker, siden du skriver, at du er bekymret for pludselig at stå alene med 3 børn?
Din mand skal have hjælp. Får han det? Hans psykiske udfordringer er formentlig ekstra aktive bla. pga graviditeten.
Hvem kan hjælpe dig lige nu, hvor du både er presset af graviditet og din mands udfordringer? Har du talt med din læge?
Du spørger, om abort er det rigtige. Hvad tænker du selv om abort? Hvordan tror du, du vil have det efter en evt abort?
Hvad kan du byde endnu et barn? -Formentlig alt det, du og din mand indtil nu har forestillet jer, da I planlagde nr. 3.
Hvem kan du tale med? Hvem kan hjælpe dig og Jer med at opsøge den hjælp, I har brug for lige nu?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig og Jer.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske