Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Afklaring

Hvis du har mistanke om, at du er gravid, er det først og fremmest vigtigt, at du får denne mistanke be- eller afkræftet. En graviditetstest kan give dig svaret. Læs mere her “Er jeg gravid?” Er testen positiv er det vigtigt, du får en tid ved lægen, så du kan få det endeligt bekræftet samt afklaret, hvor langt henne du er.

Del tanker og følelser

Hvis du er uventet gravid, oplever du måske både en følelse af kaos og panik men samtidig også af glæde og forventning. Det er helt normalt. Det er altid en god ide at finde nogen at dele dine tanker og følelser med, før du beslutter dig for, hvad der videre skal ske. Det kan være din kæreste eller en tæt veninde.

Støttesamtale

Mange oplever dog også, at det kan være rart at tale med en udenforstående. Ring på tlf. nr. 48 39 48 48 og tal med en af vores rådgivere eller skriv til brevkassen. Du har også ret til at få en støttesamtale enten hos din læge eller via andre rådgivningstilbud som f.eks. Abortlinien, Hvadnu.dk eller Mødrehjælpen. Læs evt. også om andres erfaringer med at være uventet gravide i brevkassen eller under ”Min Historie”.