Spørgsmål:
Jeg er blevet gravid med min kæreste gennem 2 år. Jeg er 21 og han er snart 25. Problemet er, at jeg er blevet gravid ved et uheld, og er i 10 uge nu. Jeg ønsker at beholde den, da jeg er brændende imod abort. Men han forlader mig hvis jeg ikke får den fjernet. Nu overvejer jeg at få den fjernet pga af ham, så han vil have mig tilbage. Men det skriger inden i mig. Ved ikke hvad jeg skal stille op.
Hilsen den ulykkelig.
Svar:
Hej! Det er en vanskelig situation, du står i. Og desværre en meget velkendt situation for mange kvinder. Mange mænd har desværre den opfattelse, at en uplanlagt graviditet kan klares med en abort. Og at en abort spoler tiden tilbage til før graviditeten. Men for mange kvinder bliver en abort en tung livsbaggage.
De fleste kvinder får det svært psykisk efter en abort i forskellig sværhedsgrad og af forskellig varighed. Sværest er det for dem, der var i tvivl om deres valg. Mon din kæreste ved, at hans pres kan give dig svære psykiske reaktioner?
Hvor er det svært at forstå, at en mand vil true sin kvinde med at forlade hende, fordi hun vil passe på deres fælles barn. Hvordan kan man presse sin elskede til at få en abort, der er hende så meget imod? Selvom graviditeten ikke var planlagt, så er I jo begge ansvarlige for at det lille liv er på vej.
Måske kan jeres forhold ikke holde til et barn. Men det kan måske heller ikke holde til en abort. Mange oplever at forholdet går i stykker, fordi manden ikke forstår kvinden sorg og fordi kvinden har stor vrede overfor ham, der har presset hende til at handle imod hendes vilje. Så hvis du får en abort risikere du at miste både barn og mand.
Jeg vil opfordre dig til at vælge det dit hjerte siger dig. For det er dig, der er gravid, det er dit valg og det er dig der skal leve med det.
Overvej, hvad der kunne hjælpe dig til at overskue at beholde dit barn.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk, du kan også ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver, der er vant til at tale med kvinder i din situation.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske