Hej, Jeg er blevet gravid med min meget nye kæreste ganske uventet. Vi har været en del i tvivl om det rigtige valg og drøftet det meget. En fortsat stor del af mig frygter abort og de mulige psykiske eftervirkninger.

Min lillesøster er for et år siden gået igennem en abort grundet pres fra kæresten, hvilket hun den dag i dag ikke er kommet over. Det har i den grad sat sine spor at følge det så tæt på sidelinjen.

Alder og aldersforskellen taler dog meget for en abort, eftersom han bliver 18 om to uger mens jeg lige er fyldt 21. Vi er begge to under uddannelse, hvilket også komplicerer tingene.

Min kæreste hælder mest til en abort grundet omstændighederne, hvilket jeg respekterer. Hans forældre har dog været (undskyld mit sprog) decideret modbydelige og kaldt mig “egoistisk”, “naiv” osv., og fortalt til mit ansigt, at jeg vil ødelægge hans liv ved at beholde barnet.

Vi bor normalt i samme by, men i øjeblikket bor jeg hjemme ved mine forældre, der bor et stykke væk, da jeg er på udgik efter en ny lejlighed. Så jeg blev også smidt ud derhjemme fra, da hans mor havde brug for “ro”.  Jeg føler, at de nærmest tvinger mig til en abort, da jeg jo heller ikke ønsker at bringe et uønsket barn til verden, hvilket de er velvidende om.

Min kæreste var i starten meget støttende og opbakkende, og virkede egentlig som en der ønskede barnet. Efter én eller to samtaler med hans forældre, er han ikke klar til at blive far, osv. osv. Hans mening er yderst vigtigt for mit valg, men jeg kan ikke lade være at føle han tager sin beslutning pga. hans forældre, som sidder grædefærdige derhjemme fordi jeg “berøver” ham hans ungdom og ødelægger hans liv ved at tage sådan en egoistisk beslutning.

Jeg er virkelig på bar bund i denne her, da jeg frygter min eget psyke ved abort, men virkelig ikke ønsker at skuffe ham (og hans forældre) ved valget. Imidlertid får jeg ubegrænset støtte fra mine forældre og bedsteforældre, som blot råder mig til at følge mit hjerte – og uanset beslutningen vil de altid være der.

Hej
Det er en svær situation, du står i. Og hvor er det helt urimeligt, som din kærestes forældre har behandlet dig. Dels det de har sagt til dig og at de har smidt dig ud. Selvfølgelig var det ikke, hvad de ønskede for deres søn, at han skulle blive far som 18 årig. Men, de burde vende deres bebrejdelser mod sig selv. Måske de har undladt at fortælle deres søn, at sex kan føre til graviditet, uanset prævention, og at man skal være ansvarlig ift sit sexliv, både ift det lille ufødte barn og ift kæresten.

Hans mor kalder dig egoistisk; er det egoistisk at passe på sit barn? Både du og din kæreste er ansvarlige for undfangelsen, og I vidste begge, at du kunne blive gravid. Du berøver ham ikke hans ungdom, han har selv valgt at have sex med dig, hans ungdom som ung far bliver anderledes, men ikke ødelagt. I er studerende, mange får børn under uddannelse.

Det er godt, at du og din kæreste har talt meget om, hvad I skal gøre. Men din kæreste er meget påvirkelig af sine forældre. Det er måske ikke så mærkeligt, når han er ung og bor hjemme. Men, han har valgt en kæreste, der er ældre end ham, og nu har han mulighed for at vise, at han trods aldersforskel er en ansvarlig mand, der lytter til dig, og støtter og bakker op.

Tillykke med, at du har familie, der vil støtte dig, og som ønsker du skal følge dit hjerte. -Ved du, hvad dit hjerte siger? En stor del af dig frygter abort og mulige psykiske eftervirkninger, og du kender din søsters dyrtkøbte erfaringer. Samtidig ønsker du ikke at skuffe din kæreste (og hans forældre). Du ønsker ikke at bringe et uønsket barn til verden, men hvorfor skulle barnet være uønsket? Meget kan ske under graviditeten, din kæreste kan nå at komme til at ønske og elske barnet, om måske hans forældre vil ændre indstilling i løbet af graviditeten eller når de ser deres barnebarn.

Hvad vil du helst leve med?
Barn, måske uden kæreste, men godt støttet af dit netværk.
Abort, måske med, måske uden kæreste, og med mulige psykiske eftervirkninger.
Din kæreste og hans forældre håber på abort og presser dig. Måske ved de ikke, hvor svært du kan få det efter en abort, du ikke ønsker.

Jeg vil, som din familie, opfordre dig til at lytte til dig selv. Det er dit valg, og primært dig, der skal leve med dit valg, uanset om du vælger barn eller abort. Overvej, hvordan du tror, du vil have det med din kæreste (og hans forældre), hvis du vælger abort, fordi du oplevede dig presset af dem?

Overvej, hvad du ville sige til en veninde i tilsvarende situation?
Hvad siger din søster, hvis du har talt med hende?

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske