Spørgsmål:
Jeg er blevet gravid ved et uheld med min kæreste, som jeg har været sammen med i 4 år. Vi har en søn på 13 mdr, og han har to større børn på 8 og 9 år. Jeg syntes, det var utrolig hårdt de første 6-7 mdr. af min søns liv. Jeg var mor til perfektion, fordi jeg var så utrolig bange for, at der skulle ske ham noget fysisk/psykisk. Så han fik alt af mig, og det var opslidende! Det var samtidig en stor prøvelse, for vores parforhold da vi oveni han blev født, lige var flyttet sammen 2 mdr forinden, så alt var nyt.
Kæreste vil ikke have barnet
Af frygt for, det vil blive ligeså hårdt og opslidende, så overvejer jeg nu en abort. Min kæreste vil ikke have barnet, fordi han siger han ikke har overskuddet, og han synes det er synd, at få børn så tæt på hinanden. Det kan jeg på nogen måder godt give ham ret i.
Traumatisk abort for fire år siden
Aborten skal foregå på et sygehus, hvor jeg for 4 år siden havde en traumatisk oplevelse (kirurgisk abort). Jeg var ødelagt psykisk efterfølgende, i meget meget lang tid. Jeg kan ikke få det gjort på det sygehus igen! De andre muligheder i vores kommune, er ikke mulige, og jeg er over 8 uger henne.
Hvad skal jeg vælge?
Jeg ved ikke hvordan det er, at have børn så tæt på hinanden. Andre gør det. Kan jeg gøre det? Når jeg er i tvivl, er det så fordi jeg skal have en abort? Og skal jeg vælge udfra min kærestes holdning. Er det synd for min søn, som skal dele sin mor? Hvordan kan jeg vide, hvad jeg vil have det bedst med. De psykiske følger af en abort på det omtalte sygehus, med al min tvivl? Eller at de næste 2 år bliver sindssygt hårde for vores familie.
Svar:
Hej
Det er svære overvejelser, du har. Du spørger, om du skal vælge abort, når du nu er i tvivl. Jeg vil opfordre dig til kun at vælge abort, hvis du er helt sikker på, at det er det, du vil. Uanset hvad du vælger, skal du leve med dit valg. Mange fortryder abort, og får det svært efterfølgende, det kender du selv.
Du behøver ikke være perfekt
Sjældent fortryder forældre deres børn. Og ja, det bliver hårdt med to små børn, men det bliver også så meget andet. Og du ved mere nu end da du fik din søn. Du behøver ikke være perfekt. Og du kan forhåbentlig slappe lidt mere af i fht frygt for, om noget sker dit barn. Du og din kæreste har fået erfaring i at være forældre.
Og ja, mange planlægger at få børn med 1½-2 års interval. Der er meget at se til, men måske børnene hurtigt får glæde af hinanden, og I er inde i rytmen med ble-skift og lure. Det er ikke synd for din søn med en søskend, som han skal dele sin mor med. I kan være bevidste mht at planlægge, så han får sin tid med dig. Overvej, hvad der kan gøre det lettere for dig og Jer at overskue at tage imod nr. 2.
Hvad tænker du om din kærestes holdning?
Mht om du skal vælge abort, fordi din kæreste ønsker det, hvad tænker du selv om det? I er begge ansvarlige for undfangelsen, din kæreste ved vel, hvor hård din første abort var, vil han risikere, at du får det måske lige så slemt igen? Vil han byde dig og Jeres familie den risiko? Vil du?
Hvad får dig til at tænke at nr. 2 vil medføre to sindsyge hårde år for Jeres familie? Se på billeder fra da I fik Jeres søn. Tænk på, hvad godt og positivt han har bragt ind i dit og Jeres liv. Uanset hvor hårdt det var, så er han et lille mirakel, ligesom sin lille søskend i din mave.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig og Jer.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Relateret læsning: I tvivl om abort