Jeg er 20 år og gravid med det der skulle ha været min kæreste.
Han er voldelig og meget kontrollerende.
Jeg er nu gravid i 14+2 og ønsker egentlig ikke en abort men politiet og mine forældre siger jeg, skal hænge på ham og være bekymret de næste 18 år når mit barn er ved hans far, hvis jeg ikke tager den abort. Der ud over siger faren han vil slå mig eller ham selv ihjel hvis jeg tager en abort.
Kan jo godt se fornuften i en abort.
Jeg er bare så langt inde og har knyttet mig meget til den lille og købt alt ind og ønsker ik den abort, men ønsker heller ik faren skal have kontakt til et barn, men det kan jeg jo ik fratage ham.
Hvad skal jeg gøre, har ik meget tid til at tænke det i gennem.
Hej
Det lyder som en meget svær situation du står i!
Hvor meget dit barn skal være sammen med sin far, er noget I enten selv skal aftale eller også skal Familieretshuset involveres. Du kan læse mere om reglerne på deres hjemmeside og evt. tage kontakt og forklare din situation https://familieretshuset.dk/emner/foraeldreansvar/samvaer/. Hvis faren har været voldelig, er det ikke sikkert han skal have samvær med barnet.
Du kan godt se fornuften i en abort men ønsker den ikke. Er der nogle der støtter dig i at beholde barnet? Der findes forskellige organisationer, der hjælper mødre i en sårbar situation.
Du har stadig næsten fire uger inden du rammer abortgrænsen, hvilket giver dig noget tid at tænke i. Det er vigtigt ikke at træffe en forhastet beslutning. Uagtet hvad du vælger, kan beslutningen ikke gøres om.
Du er velkommen til at ringe til Abortlinien når vores telefon er åben (mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og søndag) kl. 19-22 på nummeret 48 39 48 48 og snakke nærmere med en rådgiver om din situation.
De bedste hilsner
Maria, Leder af Abortlinien.