Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Er jeg gravid? Skal jeg få en abort?

Spørgsmål:

Kære brevkasse. Jeg er en pige på 18 år, for cirka 4 uger siden havde jeg sidst sex med min flirt. Vi brugte selvfølgelig prævention i form af kondom da jeg ikke er på p-piller. Problemet er bare at jeg er bange for at jeg er gravid. Tænker problemet har været en lille revne i kondomet eller noget i den stil – dog er det ikke noget jeg har lagt mærke til, hvis det er tilfældet. Har efterhånden haft små tegn på graviditet som smerter i ryggen- og lændet, humørsvingninger og er begyndt at spise noget mere end jeg plejer. Dog ingen kvalme. Har valgt ikke at konkludere noget før min første menstruationsdag, men det er nu 8 dage siden jeg skulle have haft min mens.

Har taget to graviditetstest som begge har vist sig negative, hvilket forvirre mig meget. Opdagede i dag lyserødt udflåd i mine trusser, og ved ikke rigtig om det spiller nogen rolle. Vil rigtig gerne vide om jeg er gravid, da jeg hurtigst muligt vil foretage mig en abort. Jeg er ikke egnet til at være mor i så ung en alder, og har min skole og arbejde jeg skal passe. Føler ikke jeg selv er herre over dette problem, da vi som sagt beskyttede os. Håber du vil hjælpe mig, og egentlig bare bekræfte om jeg er gravid eller ej eller bare give mig et mere klart syn på min trælse situation. Hilsen en meget nervøs pige på 18 år.

Svar:

Hej
Du er bange for at være blevet gravid. Med to negative test er det ikke sandsynligt, at du er gravid. Der kan vær mange årsager til forsinket/udebleven menstruation, fx psykiske årsager. Hvis du fortsat ikke får menstruation, vil jeg opfordre dig til at tale med din læge om det.
Du er nervøs, for du ønsker ikke at være mor. Situationen, du nu står i, kan du komme i igen. For ja, selv med prævention kan man blive gravid. Overvej at vente med sex til du kan overskue at blive gravid. Abort er alvorligt.
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske