Du var jo lige her?!

27. april 2021
Kære brevkasse. Jeg er en ung kvinde på 31 år. Min kæreste og jeg har snart været sammen i 10 år og har tilsammen 3 skønne børn. En dreng på 4 år og tvillinger på 1 år- en pige og en dreng.
Tilbage i januar stod jeg med en positiv graviditetstest i hånden. Det var ikke en planlagt graviditet så jeg følte mig meget splittet. Fuld af frustrationer, nervøsitet, tristhed, og glæde. Jeg var indbegrebet af alt det, man ikke burde være den dag.
Vi skulle til fødselsdag så jeg sagde intet men tog tøj på der dækkede maven til så ingen skulle se noget eller mistænke noget. En del af mig skreg indeni og den anden del af mig var tavs som en grav. Jeg har nemlig altid ønsket mig 4 børn men først når studie var afslutte og med en fast indkomst.
Det som gjorde aller mest ondt, det var, at jeg inderst inde godt kendte min kærestes svar!!! Han ønskede ikke noget – det var bare et spørgsmål om tid. Vi stod på hver side af bjerget. Han ønskede ikke barn nr 4 og jeg kunne ikke give slip på det som var så fint og smukt.
Vi diskuterede længe og jeg tog så til lægen for at se hvor langt jeg var henne. Jeg var 6 plus 4 uger henne så jeg tænkte at beslutningen ikke hastede. Men alle faktorer talte imod og fortalte mig at jeg skulle få en abort. Det var imod min egen vilje følte jeg og mit hjerte sagde fra for længst, mens men min fornuft vidste hvad der var det rigtige at gøre mens mit hjerte talte et andet sprog. “Men hvad gør man når det forkerte føles rigtigt”?
Jeg var til den første scanning og mange derefter, fordi der var mistanke om en graviditet udenfor livmoderen og hvis dette var sandt så blev valget egentlig truffet for mig, fordi det er farligt og så skal det bare væk!!!
Jeg gik og bildte mig selv ind at der var noget galt med fosteret, og det var en ” ualmindelig” graviditet, fordi så gjorde det ikke så ondt at skulle træffe det svære valg. Men det viste sig at være en helt almindelig graviditet.
Det endte ud i en medicinsk abort. Det varede over en hel weekend med min kæreste som støtte på sidelinjen. Blødningen kom på 3 dagen og derefter var jeg på benene igen med et stort savn til det der engang var. Det skar i mit hjerte om tanken om at jeg aldrig vil få det tilbage, som jeg lige havde mistet.
Men om mandagen med et enkelt telefonopkald til hospitalet fik jeg den dårlige nyhed. Mine tal var fordoblet hvilket betød jeg stadig kunne være gravid. Jeg kunne ikke overskue situationen og tanken om et kirurgisk indgreb gav mig marridt.
Jeg blev scannet igen akut og var 9 plus 4 uger henne. Jeg fik en tid den 5 marts hvor jeg fik en udskrabning af fosteret. Jeg blev lagt til at sove og da jeg vågnede igen var en del af mig forsvundet fordi noget var taget væk fra min krop, og det som var en del af mig var det ikke længere. Samtidigt følte jeg en tomhed overalt.
Jeg kom til mig selv og blev sendt hjem nogle få timer senere. Min kæreste hentede mig og vi kørte hjem sammen. Nu var der kun en vej og det var fremad i livet.
Men det er noget jeg aldrig kan give slip på, og det er en sorg jeg må lærer at leve med. Jeg vil altid have savnet til det som mangler. Drømmen fortæller mig, at det var blevet en pige, og derfor har jeg valgt at navngive hende.
Jeg bad for en baby men lavede en engel i stedet for<3
AMEN
Hej
Det har været og er hårdt for dig med din abort, og det er helt forståeligt og naturligt. Mange kvinder vil kunne genkende det du beskriver. I brevkassen kan du læse om andre kvinders erfaringer med abort. Du kan også læse her: Efter abort
Hvem kan du tale med om aborten? Du har mulighed for at få en støttesamtale hos eller via din egen læge.
Nogle kvinder har for nogle år siden, ud fra Abortlinien, startet en gruppe på facebook for kvinder, der har fortrudt deres abort. Hvis du gerne vil i kontakt med dem, er du velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Spørgsmål fra andre i samme situation

Her kan du læse de seneste spørgsmål fra andre, der har stået i en lignende situation. Måske kan deres tanker og svar fra brevkassen hjælpe dig videre – eller give dig mod på selv at skrive ind.

Pletblødning efter abort
8. juni 2026

Spørgsmål

Hej. Jeg ønsker råd omkring et langvarigt blødningsforløb efter medicinsk abort. Jeg fik den 4. april konstateret missed abortion ved scanning. Jeg skulle have været ca. 10 uger henne, men fosteret var gået til grunde omkring uge 8. Jeg startede medicinsk abort, men første behandling tømte ikke livmoderen helt, så jeg fik en ny omgang medicinsk behandling. Ved kontrol den 25. april kunne man stadig se rester i livmoderen, men man vurderede, at de sandsynligvis ville komme ud med næste menstruation. Siden da har jeg haft vedvarende pletblødning. Den 10. maj fik jeg kraftig blødning i ca. 2 dage efterfulgt af lettere blødning. Den 19. maj fik jeg igen kraftig blødning i ca. 2 dage, hvorefter det igen aftog til pletblødning. Jeg blev scannet den 21. maj, hvor man ikke længere fandt rester af graviditetsvæv. Man kunne se blod i livmoderen, som blev tolket som gammelt blod, og man vurderede, at blødningen skyldtes efterforløbet efter den medicinske abort. Jeg har siden fortsat haft daglig pletblødning, primært mørkerødt/brunligt blod og enkelte små klumper. Jeg har ingen feber, ingen lugtgener og ingen smerter. Jeg tog en graviditetstest i går, som var negativ. Er det normalt at pletbløde i så langt tid ? Hvad kan jeg gøre for at stoppe det og får nor al menstruation igen.. jeg vil gerne blive gravid igen

Svar

Hej Det er trist med din abort, og forståeligt, at du er frustreret over det lange efterforløb. Med scanningen d. 21. maj og det, at du ikke har infektionstegn, er der formentligt ingen grund til bekymring. Hvis pletblødningen (med klumper) ikke er ophørt 3 uger efter scanningen vil jeg foreslå dig at kontakte lægen igen. Håber, du snart er på "den anden side" og at du bliver gravid med ukompliceret forløb. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Abortfortrydelse
29. april 2026

Spørgsmål

Hej, jeg er 41 år gammel og har to børn på næsten 4 og 7 år. Livet har været godt, og selvom jeg nogle gange forestillede mig tre børn, blev jeg fuldstændig overrasket, da jeg blev uplanlagt gravid og gik i chok og med en lammende angst. Efter 8 dage kunne jeg ikke håndtere alle de negative tanker og fik en abort (i 5. uge), hvilket min mand har støttet, men ikke selv ville have valgt. Umiddelbart efter fortrød jeg det, men prøvede at lægge det i baghovedet. Men nu kan jeg ikke få det ud af hovedet; hvordan jeg nu ville være i ti uger, hvordan jeg ikke gav min søn chancen for at blive storebror. Jeg tror, ​​at min første menstruation snart kommer, hvilket kan få tankerne til at eskalere. Har andre haft det sådan, og hvor lang tid tog det at slutte fred med det? Jeg overvejer endda, om vi skal prøve at få en baby, men jeg ved, at det skal sættes på pause, da det er mine hormoner og ikke mit hoved, og jeg ved, at det ikke kan erstatte det, jeg allerede har valgt at stoppe.

Svar

Hej Det lyder hårdt for dig. Du har fortrudt din hurtige beslutning om abort, og det fylder meget for dig. Måske også for din mand? Og ja, mange andre har som dig fortrudt deres abort. Mange vælger (for) hurtigt abort ved uventet graviditet. Kaostanker kan fylde, graviditetshormoner giver mange slags følelser, mange forestiller sig, at en abort spoler tiden tilbage til før graviditeten. Men mange oplever som dig at fortryde. Og endda overveje ny graviditet. Hvor lang tid det tager at slutte fred med sin beslutning, er meget individuelt. Læs evt. her https://abortlinien.dk/efter-abort/ Vær tålmodig med dig selv. Hvem kan du tale med? Håber det bedste for dig. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Hvor længe må man bløde?
18. februar 2026

Spørgsmål:

Hej Jeg fik en abort d. 11 december 2025 og har lige siden blødt. Lige efter aborten blødte jeg kraftigt i et par uger og fik også feber og var til tjek op på sygehuset pga det. Synes jeg kan læse at man kan bløde indtil næste menstruation men nu er to menstruationer gået forbi og jeg pletbløder stadigvæk hverdag. Skal jeg kontakte gynækologen der gav mig aborten eller min egen læge eller se hvad der sker?

Svar:

Hej Ja, jeg vil foreslå dig at kontakte gynækologen, det er længe, du har blødt, selvom det kun er pletblødning. Håber det bedste for dig. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Retten til Liv

Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv, som arbejder for at værne om livet – også før fødslen. Vi tilbyder anonym og fortrolig rådgivning, hvor du mødes med respekt, empati og åbenhed.

Vores rådgivere lytter uden fordømmelse og giver dig viden og støtte, så du kan træffe dit eget valg. Hos os bliver du aldrig presset eller manipuleret – kun mødt i din situation.

Velkommen til Abortliniens anonyme brevkasse.

Det er her du skriver dit spørgsmål. Dit spørgsmål vil blive besvaret anonymt og lagt på hjemmesiden hurtigst muligt. Der kan gå op til en uge.

Brevkassen pop-up

Skriv til brevkassen

Emne