Brevkassen

I Abortliniens brevkasse kan du dele dine tanker og bekymringer helt anonymt. Her kan du skrive frit om alt, der fylder omkring din graviditet eller dine tanker om abort, og få et personligt og omsorgsfuldt svar fra en erfaren rådgiver.

Ønsker du ikke, at dit brev bliver offentliggjort her på siden, kan du i stedet skrive direkte til Abortliniens rådgiver på post@abortlinien.dk og få et fortroligt svar i din mailboks.

Mest læste spørgsmål

Her kan du læse de spørgsmål, som andre oftest søger svar på. Måske finder du her et svar, der også kan hjælpe dig videre.

Har ikke lyst til medicinsk abort

Voldsom blødning efter medicinsk abort

Uventet gravid, i skod situation

Gravid, men i tvivl

I tvivl om barn nr. 4

Spørgsmål

Jeg har lige opdaget at jeg er gravid med nummer 4. Det var IKKE planlagt. Min umiddelbare grundfølelse er at jeg ikke magter det, min mand har det på samme måde. Men samtidig er ingen af os glade for idéen om at få det fjernet. Vi har i forvejen 3 drenge på 7, 5 og 2 år. Min mand kommer først hjem fra arbejde lige inden de bliver puttet om aftenen. Jeg har planer om måske at skulle starte på studie til februar efter at have været gået hjemme næsten siden den første, og tanken om at skulle starte forfra igen virker lidt uoverskuelig. Og så fylder en masse tanker om vi kan være der nok for alle 4 også. Økonomien fylder også en del. Ikke fordi vi er af den overbevisning at de har brug for at vi køber en masse nyt legetøj osv, jeg er stor forbruger af genbrug. Men det er fx et eventuelt ekstra efterskoleophold(om mange år), et større hus, en ekstra flybillet hvis vi på et tidspunkt vil ud at rejse. Vi står i forvejen et sted hvor vi ikke kan låne til at købe hus fordi vi har 3 børn, så en til eller fra gør jo måske ikke det store, men det hjælper i hvert fald ikke på muligheden for at kunne låne en dag. Men så dukker små billeder op af de to store, der hjælper deres lillebror(som heller ikke var planlagt, men meget elsket), og så meget glæde de har af hinanden, samt sætningen 'man fortryder kun de børn man ikke fik', og så bliver jeg alligevel i tvivl om det ikke bare ville være en kæmpe gave med endnu en baby. Jeg er meget forvirret over at være så meget i tvivl, det har jeg ikke prøvet de andre gange, så jeg tror bare jeg mangler lidt input udefra til at hjælpe tankerne med en beslutning snart. Så.. 4 børn for/imod? Er det for risikabelt? På forhånd mange tak fra en forvirret og følelsesladet mor ❤️

Svar

Kære du Det er helt naturligt og meget normalt at blive overvældet af mange blandende følelser, når man står med en graviditet, og særligt når den ovenikøbet kommer uventet. Du spørger om det er for risikabelt. Hvad er det, du ser som risikabelt ved det? Du nævner nogle praktiske forhold bl.a. evt. opstart af studie og økonomi. Det er selvfølge forhold der er værd at tænke over. Har du alligevel mulighed for at starte på studie og så holde barsel, eller udskyde starten et år? Hvis du forestiller dig jeres familie om 5/10/15 år med og uden barn nr. 4, hvordan ser det så ud? Hvilket scenarie kan du bedst lide? Det er helt normalt at være i tvivl og føle sig usikker på fremtiden, når man bliver ramt af en livsomvæltning, og det er en uventet graviditet. Uagtet hvad du vælger, så vil denne graviditet have været der. At få en abort sletter ikke fortiden, derfor skal du også overveje, hvad det kan komme til at betyde for dig/jer, hvis I vælger at afbryde graviditeten. Dette kommer desværre som en overraskelse for nogle. Læs evt. nogle af brevene i kategorien “Efter abort” Gravid og i tvivl? Skriv til Abortliniens brevkasse. Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan kvinder og familier bliver påvirket af en abort. Det er kun jer der kan opveje for/imod. Jeg synes det lyder som om mange af dine bekymringer mest går på noget praktisk, og ikke på hvorvidt I ville kunne elske og rumme endnu en baby. Jeg håber dette var hjælpsomt. Du er velkommen til at ringe til Abortlinien på 48 39 48 48 kl. 19-22 søndag til torsdag, hvis du ønsker at snakke med en om dine overvejelser. De bedste hilsner Maria Kofod Primdahl, leder af Abortlinien.

40 og håbløst meget i tvivl

Spørgsmål

Hej. Jeg er 40, min mand er 44. Vi har to dejlige og velfungerende børn på 7 og 4 år. Nu er jeg gravid ved en uforsigtighed. 8+1. Min mand har egentlig altid drømt om 3 børn. Jeg har aldrig rigtig drømt om børn. Vi er begge taknemmelige for de to vi har, og var også enige om, at vi ikke skal have flere. Vi føler begge at vores familie er fuldkommen, og der er ingen i vores omgangskreds, der forventer at vi nogensinde skal have flere. Det har jeg været meget tydelig omkring. Når nu jeg så er blevet gravid, var min første tanke "shit, det skal vi ikke have." Men jeg synes også at vi ikke kan være bekendt at træffe en hurtig beslutning. Vi kan godt betegnes som ressourcestærke forældre og vi har i panik kigget på økonomien og bolig og vurderer, at vi godt kan have 3 børn. Jeg er meget opmærksom på om jeg bløder, med en blanding af håb og frygt. Vores børn har uafhængigt og uvidende begge givet udtryk for, at de godt vil have en søskende mere. Og min mand ser på mig med forelskede øjne. Men. Nøj, hvor kan jeg ikke overskue en graviditet mere med de gener, der følger med, og et halvt år med amning, ensomheden, pusletasken og oppakning, følelsen af at være låst til hjemmet, og 3 år med ble og vågne nætter. Jeg kan ikke se mig selv som højgravid, eller gå rundt med barnevogn. Jeg var færdig med alt det der. Jeg er bange for at føde, selvom jeg har haft to drømmefødsler. Jeg orker ikke at aflevere og bringe på forskellige institutioner. Flere madpakker. Flere lange putninger. Flere fritidsaktiviteter. Flere legeaftaler. Flere forældrearrangementer. Vi er allerede de gamle forældre i klassen og børnehaven. Jeg er træt og videre, jeg var igang med perimenopause, med hedeture, søvnløse nætter, hjerne tåger, nedtrykthed, humørsvingninger, uregelmæssige cykluser osv. Jeg har længe glædet mig til et liv uden bleer og toilethjælp. Og indtil den positive test glædede jeg mig til at mine børn selv kan gå i skole sammen om godt 2 år. Jeg tænker at det også er 4 år mere med et hjemmeboende barn. Men Herre Gud, det er jo kun 4 år. Jeg har rigtig svært ved at finde lysten til alt det og lysten til en baby. Jeg bliver ikke skruk, når jeg ser en baby. Men det kommer vel? Vi har vidst det her i 3 uger og synes at chokket har lagt sig. Min mand er mega klar. Men jeg hælder hverken og både til at gennemføre og til at afbryde graviditeten. Jeg forestiller mig at sidde juleaften med en baby i armene og tænke, hvor var det godt at vi gjorde det. Og at sidde juleaften og tænke, vi kunne have haft en baby på 14 dage, hvor var det godt at vi ikke fik det. Hvordan hulan træffer vi en beslutning?

Svar

Kære dig Jeg kan godt forstå at graviditeten kom som et chok, når du nu var et helt andet sted i dit liv. Du skriver at du ikke vil træffe en hurtig beslutning, det tror jeg er rigtig godt. Du har stadig god tid til at overveje situationen, og det er vigtigt ikke at træffe en forhastet beslutning. Abortgrænsen er først ved uge 18, så du har mange uger endnu. Det lyder som om, at du har meget fokus på den ekstra praktik, der vil være de første år mens barnet er lille. Det fylder selvfølgelig også meget. Hvad sker der, hvis du forestiller dig jeres familie om 5/10/15 år med eller uden et ekstra barn? Du skriver at I begge synes jeres familie er fuldkommen men samtidig lyder det også som om, at der godt kan være plads til en ekstra, hvis det er det I beslutter. Du skriver at du har svært ved at finde lysten til en baby. Som du selv skriver, så kommer det nok, hvis det er din baby. Og selv hvis ikke det kommer, så er det jo en afgrænset periode, hvor de er babyer. Som du også selv skriver, så drejer det dig mest om det første halve til hele år. Du skriver at du ikke orker en graviditet mere og en barsel med alt hvad der følger med af ensomhed og praktik. Har I talt om denne del? Kan du og din mand lave nogle aftaler, om at han tager sig af/ gør x, z, y, så du måske kan fokusere mere på at have det rart (så vidt muligt) under graviditeten og barslen? Du skriver også at du er bange for at føde, selvom du har haft drømmefødsler. Måske er der alligevel noget fra dine tidligere fødsler, der skal bearbejdes, så du kan få ændret din forventning. Dette kan en jordemoder, privat praktiserende jordemoder eller doula hjælpe med. Du spørger hvordan I træffer en beslutning. Din mand vil gerne have barnet, du er i tvivl. Det er helt normalt at være i tvivl og føle sig usikker på fremtiden, når man bliver ramt af en livsomvæltning, og det er en graviditet. Uagtet hvad du vælger, så vil denne graviditet have været der. At få en abort sletter ikke fortiden, derfor skal du også overveje, hvad det kan komme til at betyde for jeres forhold, hvis I vælger at afbryde graviditeten. Dette kommer desværre som en overraskelse for nogle. Læs evt. nogle af brevene i kategorien "Efter abort" Gravid og i tvivl? Skriv til Abortliniens brevkasse. Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan kvinder og familier bliver påvirket af en abort. Der er mange forskellige overvejelser i spil. Jeg håber I kan træffe den beslutning der er rigtig for jer. Hvis du har lyst til at tale om din overvejsler med en udefrakommende er du velkommen til at ringe til vores telefonlinje på 48 39 48 48 torsdag til søndag kl. 19-22 De bedste hilsner Maria Kofod Primdahl, leder af Abortlinien.

Abortfortrydelse

Spørgsmål

Hej, jeg er 41 år gammel og har to børn på næsten 4 og 7 år. Livet har været godt, og selvom jeg nogle gange forestillede mig tre børn, blev jeg fuldstændig overrasket, da jeg blev uplanlagt gravid og gik i chok og med en lammende angst. Efter 8 dage kunne jeg ikke håndtere alle de negative tanker og fik en abort (i 5. uge), hvilket min mand har støttet, men ikke selv ville have valgt. Umiddelbart efter fortrød jeg det, men prøvede at lægge det i baghovedet. Men nu kan jeg ikke få det ud af hovedet; hvordan jeg nu ville være i ti uger, hvordan jeg ikke gav min søn chancen for at blive storebror. Jeg tror, at min første menstruation snart kommer, hvilket kan få tankerne til at eskalere. Har andre haft det sådan, og hvor lang tid tog det at slutte fred med det? Jeg overvejer endda, om vi skal prøve at få en baby, men jeg ved, at det skal sættes på pause, da det er mine hormoner og ikke mit hoved, og jeg ved, at det ikke kan erstatte det, jeg allerede har valgt at stoppe.

Svar

Hej Det lyder hårdt for dig. Du har fortrudt din hurtige beslutning om abort, og det fylder meget for dig. Måske også for din mand? Og ja, mange andre har som dig fortrudt deres abort. Mange vælger (for) hurtigt abort ved uventet graviditet. Kaostanker kan fylde, graviditetshormoner giver mange slags følelser, mange forestiller sig, at en abort spoler tiden tilbage til før graviditeten. Men mange oplever som dig at fortryde. Og endda overveje ny graviditet. Hvor lang tid det tager at slutte fred med sin beslutning, er meget individuelt. Læs evt. her https://abortlinien.dk/efter-abort/ Vær tålmodig med dig selv. Hvem kan du tale med? Håber det bedste for dig. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Vil jeg overhovedet have barn nr. 2?

Hej alle 🌿 Jeg skriver her, fordi jeg virkelig har brug for at høre andres tanker og erfaringer – jeg står i et dilemma, som fylder rigtig meget hos mig lige nu. Jeg har en datter på 3 år, som jeg elsker over alt på jorden. Vi har en virkelig god hverdag som familie – ro, overskud og nærvær. Jeg nyder så meget at kunne være 100% til stede for hende og følge hende i alt det, hun er i lige nu. Min mand har altid forestillet sig, at vi skulle have to børn. Jeg har nok altid været mere i tvivl, men har også tidligere haft perioder, hvor jeg tænkte, at det nok skulle være sådan. På det sidste har jeg dog faktisk fundet ro i tanken om, at vi “bare” er os tre – og jeg har haft det virkelig godt med den tanke. Nu står vi så i en situation, hvor jeg er gravid meget tidligt (uge 5). Og jeg kan mærke, at det sætter gang i rigtig meget i mig. Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg ikke mærke lysten til et barn mere. Jeg kan faktisk mærke en lettelse ved tanken om, at vi ikke skal have flere. Samtidig får jeg dårlig samvittighed – både overfor min mand, som egentlig gerne vil have et barn mere, og overfor det “mulige liv”, der måske er startet. Noget af det, der også fylder, er:

Jeg er bange for at miste den ro og det overskud, vi har nu.
Jeg havde en periode efter min første fødsel, hvor jeg syntes, det var psykisk svært, og det er jeg bange for at opleve igen.
Jeg ved, at en graviditet (hvis den bliver som sidst) vil betyde, at jeg ikke kan være der for min datter på samme måde, og det gør virkelig ondt at tænke på.
Jeg kan faktisk ikke se et liv med to børn for mig – jeg kan kun mærke, at jeg er glad for det, vi har

Min mand har været virkelig forstående og sagt, at det ikke er det værd, hvis jeg skal have det sådan her. Men jeg kan stadig mærke skyld og tanker som: “hvad nu hvis” og “hvad kunne det være blevet til”. Så jeg tror egentlig, jeg søger jer, der måske har stået i noget lignende:

Har nogen af jer valgt kun at få ét barn – og hvordan har det været for jer?
Har nogen stået i en situation, hvor I var i tvivl om en graviditet – hvad gjorde I, og hvordan havde I det bagefter?
Og hvordan håndterer man den der skyld og de tanker om det, man fravælger?

Jeg håber, det giver mening. Det føles sårbart at dele, men jeg har virkelig brug for at høre, hvordan andre har oplevet det. Tak fordi I læste med 🤍

3. Barn og overtænkning

Spørgsmål

Hej 🙂 Jeg er 33 og mor til to på 5 og 8 år. Jeg har de sidste par år gået og drømt om et barn mere og min mand vil også meget gerne. Vi står rigtig godt økonomisk, så det er ikke nogle bekymringer på den front. Jeg blev gravid for 1 år siden og her oplevede jeg, at gå i total panik et par dage efter jeg havde opdaget graviditeten og blev virkelig ramt af angst, så meget at jeg ønskede en abort og ringede til lægen for at snakke med lægen om det. Det var så mærkeligt, fordi jeg ønskede virkelig at blive gravid og var på en lyserød sky kort inden. Kort efter abortere jeg og begynder at bløde (alt sker inden for 3 uger)… jeg satte det derfor helt på pause og prøvede at tage afstand til følelserne om en mere efter denne oplevelse. Men jeg bliver ved med at tænke på det 3. Barn og drømme om et barn mere. Men så når vi beslutter os for at gøre det, så rammes jeg igen af overtænkning og angst (specielt omkring min menstruation) og føler pludselig ikke jeg kan rumme nogen af alle de udfordringer jeg ved der følger med. Mit spørgsmål er om det er normalt, at have det på denne måde eller om det er bedst jeg ikke får et barn mere (er jeg for mentalt ustabil?) jeg har aldrig haft depression eller nogle af disse følelser og overtænkning i mine andre graviditeter, så det gør mig bange.

Svar

Hej Det må være svært for dig med den ambivalens, både at ønske nr. 3 så meget og samtidig frygte det. Det er hverken normalt eller unormalt at have det sådan. Mentalt ustabil, mener jeg ikke, du skal tænke dig som. Jeg vil opfordre dig til at tale med en professionel om dine tanker og ønsker, så din ambivalens forsvinder eller mindskes, før I beslutter jer for at prøve igen. Og tal også gerne om din sidste graviditet, plan om provokeret abort, og din spontane abort. Indtil du evt får nogle samtaler kan du prøve at skrive noget ned om, hvilke tanker du gør dig; hvad handler angsten om? Hvilke drømme har du om at være mor til 3? Håber det bedste for dig. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Spontan bort og ujævn cyklus

Spørgsmål

Hej Jeg fik en spontan abort i uge 7+4 for ca. fire måneder siden. Jeg fik menstruation igen en måned efter, men siden har min cykluslængde været uregelmæssig. Den var helt regelmæssige før graviditetstabet. Er det normalt?

Svar

Hej Det er trist med din spontane abort. Menstruationscyklus kan ændre sig efter graviditet. Det er ikke mange cyklusser, du har haft, efter din abort, så måske det snart ændrer sig til mere regelmæssighed. Tal evt. med din læge om det. Måske du har været gravid igen og aborteret meget tidligt... Håber det bedste for dig. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

21 år og meget i tvivl

Spørgsmål

Hej Jeg er 21 år og er blevet gravid, og jeg er virkelig i tvivl om hvad jeg skal gøre. Jeg føler mig helt ærligt meget rundt på gulvet i det hele. Det svinger hele tiden, nogle gange kan jeg mærke, at jeg godt kunne beholde, og andre gange føles det helt forkert igen. Det er som om jeg ikke kan finde en ro i nogen af valgene. Jeg har altid ønsket mig at blive mor, og også gerne forholdsvis ung. Så det er ikke fordi tanken om et barn er forkert. Men det føles bare ikke som det rigtige tidspunkt, og ikke i den her situation. Det er som om det er det rigtige ønske, men på det forkerte tidspunkt. Jeg er næsten færdig med min uddannelse, har fast job, bor ude og har egentlig en stabil økonomi, så på papiret har jeg styr på mange ting. Men indeni føles det hele stadig meget uoverskueligt, fordi jeg slet ikke havde planlagt det her nu. Jeg havde forestillet mig, at jeg lige skulle færdiggøre min uddannelse og måske have lidt mere styr på mit liv først. Noget af det, der fylder allermest, er faren til barnet. Vi har kun set hinanden i omkring 5 måneder, og jeg ved ærligt talt ikke, om jeg kan se en fremtid med ham. Jeg føler ikke, vi har kendt hinanden længe nok til at tage sådan en stor beslutning sammen, og det gør mig utryg. Han er til gengæld slet ikke i tvivl. Han vil gerne have barnet, og jeg kan se, hvor ked af det det gør ham, når jeg nævner abort. Det påvirker mig virkelig meget, og jeg er bange for, at jeg kommer til at træffe mit valg ud fra hans følelser i stedet for mine egne. Samtidig ved jeg også, at det er mig, der skal bære barnet, og mig der skal leve med konsekvenserne i hverdagen. Og det gør det endnu sværere, fordi jeg føler et stort ansvar for at vælge rigtigt. Jeg kan mærke, at jeg er splittet mellem mit hjerte og min fornuft. Der er en del af mig, der virkelig gerne vil have det her barn, men der er også en del af mig, der bliver bange for alt det, der følger med. Jeg er bange for at vælge forkert. Bange for at fortryde, uanset hvad jeg vælger. Hilsen Den meget fortvivlede pige

Svar

Hej Ja, det lyder svært for dig. Du har tidligere gjort dig overvejelser om at blive mor, og gerne ung mor. Faderen er du ikke sikker på, du har en fremtid med; er det tanker du har fået efter du fandt ud af graviditeten eller tidligere? Hvad tænker du om abort? Du er bange for at fortryde en abort, hvordan tror du, det vil være for dig? Som mange andre gravide i tvivl, oplever du dig splittet mellem hjerte og fornuft. Overvej, om hjertet (beholde barn) kan tale fornuft, lige såvel som "hjernen (abort)"? Du er også bange for at fortryde en beslutning om at beholde barnet. Du skriver om timing bl.a ift. uddannelse, men mest er du usikker ift. faderen. Havde I talt om, at du kunne blive gravid? Hvis du vælger abort, fortryder du måske. Og måske koster det forholdet, fordi beslutningen er din og ikke hans. Hvis du vælger barn, fortryder du måske, nok særligt, hvis forholdet ikke holder. Hvis du vælger at beholde barnet, og forholdet ikke holder, hvem kan da hjælpe dig? Hvordan ser dit netværk ud? Hvordan kan dine værdier hjælpe dig med at træffe det valg, du gerne vil leve med? Hvem kan du tale med? Jeg vil opfordre dig til at tage dig tid til at finde ud af, hvad du vil. Mange får en abort, uden at være sikker på den beslutning. Men abort spoler ikke tiden tilbage til før graviditeten, og mange fortryder. Læs evt. om abort her https://abortlinien.dk/abort/ Du kan også læse personlige beretninger, bl.a. fra unge https://abortlinien.dk/historie/ I brevkassen kan du læse om andres erfaringer. Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk , og du kan ringe til Abortlinien 48394848 Håber det bedste for dig. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Spontan abort i uge 8

Spørgsmål

Jeg havde for 3 uger siden en spontan abort i uge 8. Jeg havde selv opsøgt egen læge og privat scanningsklinik ugen forinden SA, da jeg havde på fornemmelsen, at noget ikke var som det skulle være (er mor til 1 i forvejen). Aborten var et voldsomt chok, og den sidder fortsat i mig - så mange drømme der er forsvundet (udskudt som min kæreste siger). Fosteret var ikke vokset siden uge 5+6. Og netop lige dér var jeg begyndt at løbe igen (efter at have været skadet og ude af løbe form i to måneder), og jeg løftede en tung kasse..... Jeg er så bange for, at dét har været grunden til min abort.... Jeg stoppede hurtigt med at bløde og har lige haft ægløsning igen (tror jeg). Men det er her flere spørgsmål ramler ned over mig og skubber mig ned i et hul igen. Var det min skyld sidste gang? Mindsker løb chancen for at et æg sætter sig fast, og forstørrer risikoen for tab (jeg tør simpelthen ik løbe)? Hvad nu, hvis jeg ikke bliver gravid nu/eller snart, kan jeg være i den sorg? Aldersforskellen bliver større og større mellem vores børn? Hvad hvis jeg mister igen?

Svar

Hej Det er trist med din abort, og helt forståeligt, at du reagerer. Og forståeligt, at du får tanker, om noget har forårsaget aborten. -Det vil ingen kunne fortælle dig. Men at løfte tunge ting er ikke tilrådeligt for gravide. Mange kan løbe under graviditet, men måske du skal svømme eller andet under din næste graviditet. Prøv at lade være med at bebrejde dig selv, for du ved ikke, hvad aborten skyldtes. Sørg over det mistede lille liv, og prøv at have gode forventninger til at næste graviditet forløber komplikationsfrit. Håber det bedste for dig. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Kæreste vil ikke have barnet

Spørgsmål:

Hej, Jeg er 34 år og gravid i uge 6. Jeg har to børn fra et tidligere forhold. Min kæreste, som jeg har været sammen med i 3 år har ingen børn. Jeg er nu gravid for anden gang i vores forhold, første gang tilbage i sommeren 2024 hvor vi begge var enige om at det var dårlig timing og jeg fik en abort, hvilket jeg selv var helt afklaret med dengang. Jeg havde dog et hårdt forløb efterfølgende hvor jeg blødte meget og meget længe og døjede længe med smerter efterfølgende, jeg har pga. det derfor sagt lige siden at jeg aldrig skal have en abort igen. Jeg er nu gravid igen og min kæreste vil ikke have barnet. Han giver en masse grunde til hvorfor og mange af dem giver god mening, økonomi (vi har lige købt et hus og pengene er små i øjeblikket), mister vores alene tid og den største grund for ham er at han slet ikke er klar endnu synes han. Jeg kan sagtens forstå hans argumenter og har også bestilt tid til lægen for at gå videre med den abort. Men jeg kan mærke jeg slet ikke selv er afklaret, jeg har så mange tanker og følelser som jeg ikke føler jeg kan komme ud med fordi han var så hurtig til at vælge det fra. Han vil gerne have børn senere når han er klar, men min tanker vender hele tiden tilbage på at jeg er 34 og ikke kan eller vil have flere børn i en meget sen alder. Derfor har jeg sådan en følelse af at hvis jeg får den abort nu, så får jeg måske aldrig et barn med ham fordi jeg bliver for gammel inden han selv er klar. Samtidig så er jeg virkelig bange for at hvis jeg vælger at beholde det barn så går han sin vej og det ønsker jeg for alt i verden ikke. Men jeg er virkelig også bange for at hvis jeg får denne abort så kommer jeg til at hade ham for det. Så jeg føler det lidt er pest eller kolera og at jeg mister ham uanset hvad. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Og jeg føler tiden render ud for mig.

Svar

Hej Ja, det lyder rigtig svært for dig. Du har bestilt lægetid mhp abort, men er ikke afklaret. Det er godt, du tager din tvivl alvorligt. En abort kan ikke gøres om. Hvad siger din kæreste til dine tanker og overvejelser? -Du har nok fortalt ham alt det, du her skriver? Så han ved, at Jeres forhold er i fare, uanset om du vælger abort eller at beholde barnet. Medmindre, han beslutter sig for at tage ansvar og dropper sin forklaring om "ikke at være klar". Mange mænd kan føle som ham, når deres kvinde er gravid: at de ikke er klar. Men, hvornår bliver han mon klar? Nogle mænd bliver først klar, når barnet er født eller i løbet af graviditeten. Mon han virkelig går sin vej, hvis du vælger at passe på jeres ufødte barn? Han vil gerne have børn med dig, hvorfor ikke om ca 7 mdr.? Kan det ikke give lige så meget "god mening" som hans grunde til abort nu? Kunne han eller I begge tale med nogle fortrolige om jeres situation? Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om din situation. Håber det bedste for dig og Jer. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske