Brevkassen

Spørgsmål

Hej, Jeg er gravid i uge 17 (16+2) jeg har en kronisk smertesygsom, der gør at jeg allerede fra uge 6 har været sygemeldt fra job, og jeg kan ikke tage min medicin. Det i sig selv gøre at min graviditet er meget op ad bakke for mig. Der ud over har min mand (faren) nogle psykiske udfordringer, som er meget aktivt nu, der gør ham ustabil og ofte ender et sted med selvmordstanker. Vi har ønsket os barnet, men jeg ved simpelthen ikke om jeg kan gennemføre det og stå som mor til 3, hvis jeg pludselig står alene, og slet ikke når jeg fysisk ikke kan varetage et fuldtid er i fleksjob. Er abort det rigtige? Hvad kan jeg byde endnu et barn?  

Svar

Hej Hvor lyder det hårdt for jer. Du er næsten halvvejs i graviditeten, I har ønsket jer barnet, men situationen er meget svær lige nu og det giver dig tanker om senabort. Frygter du, at din mand gør alvor af sine selvmordstanker, siden du skriver, at du er bekymret for pludselig at stå alene med 3 børn? Din mand skal have hjælp. Får han det? Hans psykiske udfordringer er formentlig ekstra aktive bla. pga graviditeten. Hvem kan hjælpe dig lige nu, hvor du både er presset af graviditet og din mands udfordringer? Har du talt med din læge? Du spørger, om abort er det rigtige. Hvad tænker du selv om abort? Hvordan tror du, du vil have det efter en evt abort? Hvad kan du byde endnu et barn? -Formentlig alt det, du og din mand indtil nu har forestillet jer, da I planlagde nr. 3. Hvem kan du tale med? Hvem kan hjælpe dig og Jer med at opsøge den hjælp, I har brug for lige nu? Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 Håber det bedste for dig og Jer. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Spørgsmål

Goddag. Jeg i dag har fundet ud af at jeg er gravid , menstruation forsinket 6 dag , så er det knap 5 uger måske som gravid. Bekymring er at jeg for lige knap et år siden var gravid. Jeg har en dejlig datter på snart et år, men det var hård graviditet, jeg er 41 år gammel, og desværre min mand hjælper ikke så meget ved pasning af børn... derfor min tanke er at laver abort fordi tror jeg kan ikke klar det med 2 små børn 🙁 Men hvordan laver det uden min mand kender? 😔 V.H. Lina

Svar

Hej Du har lige konstateret uventet graviditet, og det lyder til at have rystet dig. Jeres datter er knap 1 år, graviditeten med hende var hård, du er 41 år og står ret alene med pasning af jeres datter. Derfor tænker du abort. Jeg vil opfordre dig til at give det tid, og overvej, hvad du tænker om abort og overvej jeres muligheder. Du ønsker ikke din mand skal kende til en evt abort, hvordan kan det være? Hvordan vil det være for dig og jeres forhold, hvis du får abort, uden at han ved det?  Du kan tale med din læge om dette ønske. I har en dejlig datter. Havde I talt om at få flere børn? Ved din mand, at du kunne ønske mere hjælp ift jeres datter? Hvis du/I vælger at tage imod nr. 2, hvordan kan du da få hjælp til børnene, hvis din mand ikke hjælper? Hvordan ser jeres netværk ud? Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 Håber det bedste for dig og Jer. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Spørgsmål

Jeg har lige opdaget at jeg er gravid med nummer 4. Det var IKKE planlagt. Min umiddelbare grundfølelse er at jeg ikke magter det, min mand har det på samme måde. Men samtidig er ingen af os glade for idéen om at få det fjernet. Vi har i forvejen 3 drenge på 7, 5 og 2 år. Min mand kommer først hjem fra arbejde lige inden de bliver puttet om aftenen. Jeg har planer om måske at skulle starte på studie til februar efter at have været gået hjemme næsten siden den første, og tanken om at skulle starte forfra igen virker lidt uoverskuelig. Og så fylder en masse tanker om vi kan være der nok for alle 4 også. Økonomien fylder også en del. Ikke fordi vi er af den overbevisning at de har brug for at vi køber en masse nyt legetøj osv, jeg er stor forbruger af genbrug. Men det er fx et eventuelt ekstra efterskoleophold(om mange år), et større hus, en ekstra flybillet hvis vi på et tidspunkt vil ud at rejse. Vi står i forvejen et sted hvor vi ikke kan låne til at købe hus fordi vi har 3 børn, så en til eller fra gør jo måske ikke det store, men det hjælper i hvert fald ikke på muligheden for at kunne låne en dag. Men så dukker små billeder op af de to store, der hjælper deres lillebror(som heller ikke var planlagt, men meget elsket), og så meget glæde de har af hinanden, samt sætningen 'man fortryder kun de børn man ikke fik', og så bliver jeg alligevel i tvivl om det ikke bare ville være en kæmpe gave med endnu en baby. Jeg er meget forvirret over at være så meget i tvivl, det har jeg ikke prøvet de andre gange, så jeg tror bare jeg mangler lidt input udefra til at hjælpe tankerne med en beslutning snart. Så.. 4 børn for/imod? Er det for risikabelt? På forhånd mange tak fra en forvirret og følelsesladet mor ❤️  

Svar

Kære du Det er helt naturligt og meget normalt at blive overvældet af mange blandende følelser, når man står med en graviditet, og særligt når den ovenikøbet kommer uventet. Du spørger om det er for risikabelt. Hvad er det, du ser som risikabelt ved det? Du nævner nogle praktiske forhold bl.a. evt. opstart af studie og økonomi. Det er selvfølge forhold der er værd at tænke over. Har du alligevel mulighed for at starte på studie og så holde barsel, eller udskyde starten et år? Hvis du forestiller dig jeres familie om 5/10/15 år med og uden barn nr. 4, hvordan ser det så ud?  Hvilket scenarie kan du bedst lide? Det er helt normalt at være i tvivl og føle sig usikker på fremtiden, når man bliver ramt af en livsomvæltning, og det er en uventet graviditet. Uagtet hvad du vælger, så vil denne graviditet have været der. At få en abort sletter ikke fortiden, derfor skal du også overveje, hvad det kan komme til at betyde for dig/jer, hvis I vælger at afbryde graviditeten.  Dette kommer desværre som en overraskelse for nogle. Læs evt. nogle af brevene i kategorien “Efter abort” Gravid og i tvivl? Skriv til Abortliniens brevkasse. Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan kvinder og familier bliver påvirket af en abort. Det er kun jer der kan opveje for/imod. Jeg synes det lyder som om mange af dine bekymringer mest går på noget praktisk, og ikke på hvorvidt I ville kunne elske og rumme endnu en baby. Jeg håber dette var hjælpsomt. Du er velkommen til at ringe til Abortlinien på 48 39 48 48 kl. 19-22 søndag til torsdag, hvis du ønsker at snakke med en om dine overvejelser. De bedste hilsner Maria Kofod Primdahl, leder af Abortlinien.

Spørgsmål

Hej. Jeg er 40, min mand er 44. Vi har to dejlige og velfungerende børn på 7 og 4 år. Nu er jeg gravid ved en uforsigtighed. 8+1. Min mand har egentlig altid drømt om 3 børn. Jeg har aldrig rigtig drømt om børn. Vi er begge taknemmelige for de to vi har, og var også enige om, at vi ikke skal have flere. Vi føler begge at vores familie er fuldkommen, og der er ingen i vores omgangskreds, der forventer at vi nogensinde skal have flere. Det har jeg været meget tydelig omkring. Når nu jeg så er blevet gravid, var min første tanke "shit, det skal vi ikke have." Men jeg synes også at vi ikke kan være bekendt at træffe en hurtig beslutning. Vi kan godt betegnes som ressourcestærke forældre og vi har i panik kigget på økonomien og bolig og vurderer, at vi godt kan have 3 børn. Jeg er meget opmærksom på om jeg bløder, med en blanding af håb og frygt. Vores børn har uafhængigt og uvidende begge givet udtryk for, at de godt vil have en søskende mere. Og min mand ser på mig med forelskede øjne. Men. Nøj, hvor kan jeg ikke overskue en graviditet mere med de gener, der følger med, og et halvt år med amning, ensomheden, pusletasken og oppakning, følelsen af at være låst til hjemmet, og 3 år med ble og vågne nætter. Jeg kan ikke se mig selv som højgravid, eller gå rundt med barnevogn. Jeg var færdig med alt det der. Jeg er bange for at føde, selvom jeg har haft to drømmefødsler. Jeg orker ikke at aflevere og bringe på forskellige institutioner. Flere madpakker. Flere lange putninger. Flere fritidsaktiviteter. Flere legeaftaler. Flere forældrearrangementer. Vi er allerede de gamle forældre i klassen og børnehaven. Jeg er træt og videre, jeg var igang med perimenopause, med hedeture, søvnløse nætter, hjerne tåger, nedtrykthed, humørsvingninger, uregelmæssige cykluser osv. Jeg har længe glædet mig til et liv uden bleer og toilethjælp. Og indtil den positive test glædede jeg mig til at mine børn selv kan gå i skole sammen om godt 2 år. Jeg tænker at det også er 4 år mere med et hjemmeboende barn. Men Herre Gud, det er jo kun 4 år. Jeg har rigtig svært ved at finde lysten til alt det og lysten til en baby. Jeg bliver ikke skruk, når jeg ser en baby. Men det kommer vel? Vi har vidst det her i 3 uger og synes at chokket har lagt sig. Min mand er mega klar. Men jeg hælder hverken og både til at gennemføre og til at afbryde graviditeten. Jeg forestiller mig at sidde juleaften med en baby i armene og tænke, hvor var det godt at vi gjorde det. Og at sidde juleaften og tænke, vi kunne have haft en baby på 14 dage, hvor var det godt at vi ikke fik det. Hvordan hulan træffer vi en beslutning?

Svar

Kære dig Jeg kan godt forstå at graviditeten kom som et chok, når du nu var et helt andet sted i dit liv. Du skriver at du ikke vil træffe en hurtig beslutning, det tror jeg er rigtig godt. Du har stadig god tid til at overveje situationen, og det er vigtigt ikke at træffe en forhastet beslutning. Abortgrænsen er først ved uge 18, så du har mange uger endnu. Det lyder som om, at du har meget fokus på den ekstra praktik, der vil være de første år mens barnet er lille. Det fylder selvfølgelig også meget. Hvad sker der, hvis du forestiller dig jeres familie om 5/10/15 år med eller uden et ekstra barn? Du skriver at I begge synes jeres familie er fuldkommen men samtidig lyder det også som om, at der godt kan være plads til en ekstra, hvis det er det I beslutter. Du skriver at du har svært ved at finde lysten til en baby. Som du selv skriver, så kommer det nok, hvis det er din baby. Og selv hvis ikke det kommer, så er det jo en afgrænset periode, hvor de er babyer. Som du også selv skriver, så drejer det dig mest om det første halve til hele år. Du skriver at du ikke orker en graviditet mere og en barsel med alt hvad der følger med af ensomhed og praktik. Har I talt om denne del? Kan du og din mand lave nogle aftaler, om at han tager sig af/ gør x, z, y, så du måske kan fokusere mere på at have det rart (så vidt muligt) under graviditeten og barslen? Du skriver også at du er bange for at føde, selvom du har haft drømmefødsler. Måske er der alligevel noget fra dine tidligere fødsler, der skal bearbejdes, så du kan få ændret din forventning. Dette kan en jordemoder, privat praktiserende jordemoder eller doula hjælpe med. Du spørger hvordan I træffer en beslutning. Din mand vil gerne have barnet, du er i tvivl. Det er helt normalt at være i tvivl og føle sig usikker på fremtiden, når man bliver ramt af en livsomvæltning, og det er en graviditet. Uagtet hvad du vælger, så vil denne graviditet have været der. At få en abort sletter ikke fortiden, derfor skal du også overveje, hvad det kan komme til at betyde for jeres forhold, hvis I vælger at afbryde graviditeten.  Dette kommer desværre som en overraskelse for nogle. Læs evt. nogle af brevene i kategorien "Efter abort" Gravid og i tvivl? Skriv til Abortliniens brevkasse. Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan kvinder og familier bliver påvirket af en abort. Der er mange forskellige overvejelser i spil.  Jeg håber I kan træffe den beslutning der er rigtig for jer. Hvis du har lyst til at tale om din overvejsler med en udefrakommende er du velkommen til at ringe til vores telefonlinje på 48 39 48 48 torsdag til søndag kl. 19-22 De bedste hilsner Maria Kofod Primdahl, leder af Abortlinien.